Øvrige foredrag

GRUNDLOVSTALE

Demokratiet og lillefingeren!

– værdinormer i kulturfællesskabet 

Mangler du en taler til dit Grundlovsarrangement, så læs med her. Jeg kommer gerne ud og fejrer demokratiet på Grundlovsdagen sammen med alle jer, der fejrer og hylder demokratiet som jeg. Med udgangspunkt i min egen demokratiske dannelse, vil jeg dele med jer, hvorfor jeg har taget demokratiet til mig og hvordan jeg har det med Grundloven. Hvorfor jeg hylder og viderefører den kamp, som min svigermor og hendes mor har taget før mig.  

Jeg vil først placere mig selv på det kulturelle landkort, hvor jeg vil beskrive nogle af de værdier og normer, der ligger til grund for mit fundament og udgangspunkt.

 og så vil jeg fortælle om den der lillefinger og det der demokrati og hvad de to ting egentlig har til fælles.

ARBEJDSMARKEDET

Mangfoldighedsledelse – hvor svært kan det være? 

Etnisk ligestilling, handicappolitik, seniorpolitik, køns-ligestilling – og kvoter 

Der er masser af redskaber og politikker til at lede CSR i en dansk virksomhed. 

Men hvorfor ikke nøjes med den moderne ”alt-i én”-ledelsesform, der rummer alle elementerne fra de gængse ledelsesmetoder? 

Med erfaringer fra mit arbejde i IKEA som mangfoldighedskoordinator – med ansvar for at forfine og udbrede virksomhedens mangfoldighedsledelse internt og eksternt – og og CSR-konsulent i Tryg Forsikring, giver jeg et indblik i de skjulte barriere, der kan forhindre en bedre repræsentation i medarbejderstaben. 

I dette foredrag kommer jeg ind på de basale principper i mangfoldighedsledelse – og demonstrerer hvorfor der er så stor forskel på ledelsespolitikker, der har til hensigt at give visse grupper en positiv særbehandling, og så mangfoldighedsledelse.

Alt efter ønske og behov kan foredraget indeholde øvelser, cases og en mere teoretisk tilgang til mangfoldighedsledelse.

Personlige foredrag:

Splittet mellem 2 kulturer 

Hvad sker der med børnene, når far og mor ikke kommer fra Danmark? Hvor hører man til som barn – i forældrenes hjemland eller i Danmark? Hvordan er det at vokse op med forældre, der har brug for hjælp af deres børn, fordi de ikke kan tale dansk? Hvordan tackler man det at ens forældre ikke kan forstå det danske samfund eller de danske normer? Og hvornår er man egentlig integreret?

Rushy Rashid forsøger i sit foredrag at give en række svar på disse store spørgsmål og trækker på en række af de erfaringer hun selv har gjort sig.

Den danske skole kontra den pakistanske

Hvorfor dukker indvandreforældre aldrig op til forældremøderne? Hvorfor er det så svært at få de unge – specielt pigerne – med til de sociale aktiviteter på skolen? Hvad kan læreren gøre for at hjælpe de to-sprogede elever? Hvad er de grundlæggende forskelle mellem den danske og pakistanske skole? Er der elementer fra det pakistanske, der kan bruges i Danmark?

Mange danskere undrer sig over den store forskel der tit er disse kulturer imellem. 

Rushy Rasid giver i sit foredrag en række åbninger, der gør dialogen disse to kulturer imellem lettere.

To kolde fra kassen!

… et pakistansk nedslag ned i den danske kultur …

To marsmænd landede lige midt i Dansk Folkpartis årsmøde, da de var sendt ud for at undersøge den blå planet, Jorden.

Rushy Rashid landede lige midt i danskheden, da hun som ung pige kom til Danmark med sin familie.

Få en førstehåndsrapport fra hendes personlige nedslag i den danske kultur. Om den danske skole. Om hvordan hendes far – den pakistanske købmand – og dermed hende selv så på danskeren og det danske familieliv?  Om det danske særkende og de særlige danske værdier. Om hvad hun altid har undret sig over, og om hvad hun har lært … efter at være blevet dansk gift!

Vi definerer tit os selv ved at spejle os i andre. I foredraget ”To kolde fra kassen” giver Rushy Rashid sit bud på dansk kultur set med andre øjne … nogle mørkebrune af slagsen. Og så fortæller hun resten af historien om de to marsmænd.

Foredrag om bøgerne:

ET LØFT AF SLØRET:

Livet bag sløret 

Hvilket liv lever indvandrerkvinder bag deres slør? Er de virkelige så undertrykte som det danske samfund forestiller sig? Har indvandrerkvinderne brug for en håndsrækning fra de danske kvinder til at frigøre sig? Hvordan ser det pakistanske familiemønster ud og hvor bevæger det sig hen efter flytningen til Danmark? Hvad med den anden og den tredje generation af indvandrerkvinder, kopierer de blot deres mødres liv eller vælger de at gå egne veje?

Rushy Rashid går i sit foredrag om bag sløret og giver en række svar for at aflive myten om hvordan danskere ofte fejltolker et liv med slør.

Fra pakistaner til paki-daner 

Hvad kalder vi de fremmede og hvorfor? Hvorfor bruger Rushy Rashid ordet paki-daner? Med udgangspunkt i sin egen personlige udvikling – fra en traditionel pakistansk pige til en moderne karrierekvinde – handler dette foredrag om integration og assimilation. Og om hvordan integrationen tackles i det danske samfund og hvordan det kommer til at se ud i fremtiden – eller bør se ud. Er der håb forude eller ser vi en øget polarisering og isolering af de forskellige grupper? Har Jante en pakistansk bror og hvor stor en rolle spiller han i, at integrationen lykkes for nogle familier frem for andre?

Et spændende og provokerende foredrag hvor Rushy Rashid tager fat i den danske akilleshæl, Jante, og sætter den i perspektiv – over for den danske selvforståelse og indgangsvinkel til integrationen.

BAG SLØRET

Vi er begge fejlfarver!

Med ægteparret Rushy Rashid Højbjerg og Jens Harder Højbjerg. 

De er begge ”kendt fra tv”, de er begge-journalister og de er begge danskere. Og da de i sommeren 1998 mødte hinanden på TV3 troede de begge, at de vidste en hel del om hinandens etniske tilhørsforhold – selv om de er født i henholdsvis Sialkot og Skive (Pakistan og Jylland). Men siden er de begge blevet meget klogere på det at være fejlfarver i hinanden familier.

Hør om det var en god idé, da Jens som sit første træk inviterede Rushy på en pakistansk restaurant. Hør hvordan Rushy har måttet revidere sit halvracistiske syn på danskere efter hun er blevet integreret i en dansk familie. Og hør hvordan Jens tacklede for føste gang i sit liv at blive bedømt – og fordømt – på grund af sin blege hudfarve.

 Foredraget ”Vi er begge fejlfarver” fokuserer på de mange forskelle, der skal opdages før vi indser, at vi har flest ligheder.

Retten til at vælge og fravælge 

Dette foredrag handler om en diskussion af kulturer og traditioner. En diskussion om begreberne ”arrangeret ægteskab”, ”tvangsægteskab” og ”kærlighedsægteskab”. Rushy Rashid kommer ind bag argumenterne for, hvorfor nogle familier stadig gifter deres børn væk til fætre og kusiner fra hjemlandet. Er tvangsægteskaber et religiøst anliggende? Kan den nuværende lovgivning på området hjælpe piger og drenge i nød? Om forventninger og krav fra det danske samfund om at ”skik følge eller land fly” , når det gælder valg af ægtefælle. Bør det danske samfund overhovedet blande sig i hvem der gifter sig med hvem? Og er de danske sagsbehandlere gearede til at klare problemerne med unge, der er stukket af fra et tvangsægteskab?

Rushy Rashid tager i dette foredrag fat i en af de mest omdiskuterede problemstillinger inden for integrationsområdet. Et aktuelt foredrag hvor Rushy Rashid gør brug af sine egne erfaringer.

DU LOVEDE, VI SKULLE HJEM…

Den usynlige generation…

Med udgangspunkt i bogen “Du lovede, vi skulle hjem”, tager jeg tilhørerne med på en rejse tilbage i tiden til det Pakistan, vores forældre forlod. Sammen tager vi turen gennem 70’ernes Danmark op til i dag. Jeg giver et indblik i det liv, de fik i Danmark med drømme, forventninger og forhåbninger. Om min fars løfte til min mor om at de skulle hjem en dag. Og hvor de står i dag. 

De ældre med minoritetsbaggrund er en voksende gruppe og derfor er der brug for et fokus på, hvordan kommunerne skal tackle de udfordringer der følger med, når den generation sit indtog på plejehjemmene. 

FOREDRAG OM SUNDHED OG SYGDOMSOPFATTELSER

Sygdomsopfattelser, kultur og plejepersonale

Korrekt og præcis kommunikation er afgørende, når man som patient henvender sig til sundhedssystemet. Men hvis ikke man kender hinandens præmisser og udgangspunkt og har en forståelse for de bagvedliggende årsager til de symptomer, man kan få øje på som behandler, så kan man ikke yde den maksimale hjælp. Resultatet er frustrationer på begge sider.

Dette foredrag forsøger at give behandlere i sundhedssystemet en grundlæggende indsigt i de gængse problemstillinger, der gør sig gældende, når man har at gøre med patienter med anden etnisk baggrund end dansk – særligt patienter fra muslimske lande. Emner jeg tager under kærlig behandling er følgende:

Den anderledes sundheds- og sygdomsopfattelse, religionen kontra tradition, kønsopfattelser, behandler-patient forhold, familiens betydning, blufærdighed og ”etniske” smerter.

KOGEBØGER

DET PAKISTANSKE KØKKEN

Mad workshop

Jeg har tilbragt min barndom i mine bedsteforældre hjem. Jeg har altid set fascineret til, når min farmor Beji gik i gang med at lave mad og samlede sine dybrøde, gule, grønne og gyldenbrune krydderier på et fad, der lignede en kunstners palet. 

Med de forskellige farver, der tilsammen gav curry’en den karakteristiske kulør og de modne tomater og frisk ingefær, der gav smagen og duften kunne hun trylle de skønneste retter frem af kød, årstidens grønsager og linser. Og når maden var ved at være færdig, bredte duften af friskhakket koriander, mynte og chili sig, mens træ-skamlerne blev besat af den sultne og forventningsfulde familie, der utålmodigt ventede på de varme roti, som man spiser sammen med de forskellige curry-retter.

Min faster Mimi lærte at lave mad af min farmor og noterede flittigt alt ned i en bog. Det er med udgangspunkt i den notesbog, at jeg har fundet opskrifterne til “mit pakistanske køkken”. 

Hvis du mangler et alternativ til teambuilding eller har lyst til at lære at lave pakistanske mad, kigger jeg gerne forbi og laver en workshop og deler ud af min kærlighed til “mit pakistanske køkken”. 

HJERTEVARM MAD – FRA HELE VERDEN

Mad workshop

I et unikt samarbejde har Hjerteforeningen, Bydelsmødre har jeg været med til at  udarbejde kogebogen “Hjertevarm mad fra hele verden”. 

Bydelsmødre fra hele landet har bidraget med opskrifter, som Hjerteforeningens diætister har justeret efter de hjertesunde principper. Der er blevet skåret ned på salt, sukker og fedt, og opgraderet med grøntsager, krydderier og fuldkornsudgaver af ris, mel og bulgur.

Hvis du har lyst til at kende de hjertesunde principper bag kogebogen “Hjertevarm mad fra hele verden”, så kigger jeg gerne forbi til en 5-timers workshop, hvor vi sammen laver mad og gennemgår de forskellige sunde principper og hvordan man nemt kan udskifte og tilføje sunde alternativer til maden, uden at gå på kompromis med smagen eller kvaliteten. 

Her kan du få en forsmag på  opskrifterne:

https://hjerteforeningen.dk/2020/04/mad-videoer-saadan-laver-du-hjertevarm-mad-hele-verden/