{"id":397,"date":"2021-03-17T12:43:28","date_gmt":"2021-03-17T12:43:28","guid":{"rendered":"http:\/\/rushy.dk\/?page_id=397"},"modified":"2021-03-17T12:45:21","modified_gmt":"2021-03-17T12:45:21","slug":"oevrige-foredrag","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/oevrige-foredrag\/","title":{"rendered":"\u00d8vrige foredrag"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

GRUNDLOVSTALE<\/span><\/p>


<\/span><\/p>

Demokratiet og lillefingeren!<\/span><\/p>

– v\u00e6rdinormer i kulturf\u00e6llesskabet <\/span><\/p>

Mangler du en taler til dit Grundlovsarrangement, s\u00e5 l\u00e6s med her. Jeg kommer gerne ud og fejrer demokratiet p\u00e5 Grundlovsdagen sammen med alle jer, der fejrer og hylder demokratiet som jeg. Med udgangspunkt i min egen demokratiske dannelse, vil jeg dele med jer, hvorfor jeg har taget demokratiet til mig og hvordan jeg har det med Grundloven. Hvorfor jeg hylder og videref\u00f8rer den kamp, som min svigermor og hendes mor har taget f\u00f8r mig.  <\/span><\/p>

Jeg vil f\u00f8rst placere mig selv p\u00e5 det kulturelle landkort, hvor jeg vil beskrive nogle af de v\u00e6rdier og normer, der ligger til grund for mit fundament og udgangspunkt.<\/span><\/p>

 og s\u00e5 vil jeg fort\u00e6lle om den der lillefinger og det der demokrati og hvad de to ting egentlig har til f\u00e6lles.<\/span><\/p>


<\/b>ARBEJDSMARKEDET<\/span><\/p>

Mangfoldighedsledelse – hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re?<\/span> <\/span><\/p>

Etnisk ligestilling, handicappolitik, seniorpolitik, k\u00f8ns-ligestilling – og kvoter <\/span><\/p>

Der er masser af redskaber og politikker til at lede CSR i en dansk virksomhed. <\/span><\/p>

Men hvorfor ikke n\u00f8jes med den moderne \u201dalt-i \u00e9n\u201d-ledelsesform, der rummer alle elementerne fra de g\u00e6ngse ledelsesmetoder? <\/span><\/p>


<\/b><\/p>

Med erfaringer fra mit arbejde i IKEA som mangfoldighedskoordinator \u2013 med ansvar for at forfine og udbrede virksomhedens mangfoldighedsledelse internt og eksternt \u2013 og og CSR-konsulent i Tryg Forsikring, giver jeg et indblik i de skjulte barriere, der kan forhindre en bedre repr\u00e6sentation i medarbejderstaben. <\/span><\/p>


<\/b><\/p>

I dette foredrag kommer jeg ind p\u00e5 de basale principper i mangfoldighedsledelse \u2013 og demonstrerer hvorfor der er s\u00e5 stor forskel p\u00e5 ledelsespolitikker, der har til hensigt at give visse grupper en positiv s\u00e6rbehandling, og s\u00e5 mangfoldighedsledelse.<\/span><\/p>

Alt efter \u00f8nske og behov kan foredraget indeholde \u00f8velser, cases og en mere teoretisk tilgang til mangfoldighedsledelse.<\/span><\/p>


<\/b><\/p>

 <\/span><\/p>

Personlige foredrag:<\/span><\/p>

Splittet mellem 2 kulturer<\/span> <\/span><\/p>

Hvad sker der med b\u00f8rnene, n\u00e5r far og mor ikke kommer fra Danmark? Hvor h\u00f8rer man til som barn \u2013 i for\u00e6ldrenes hjemland eller i Danmark? Hvordan er det at vokse op med for\u00e6ldre, der har brug for hj\u00e6lp af deres b\u00f8rn, fordi de ikke kan tale dansk? Hvordan tackler man det at ens for\u00e6ldre ikke kan forst\u00e5 det danske samfund eller de danske normer? Og hvorn\u00e5r er man egentlig integreret?<\/span><\/p>

Rushy Rashid fors\u00f8ger i sit foredrag at give en r\u00e6kke svar p\u00e5 disse store sp\u00f8rgsm\u00e5l og tr\u00e6kker p\u00e5 en r\u00e6kke af de erfaringer hun selv har gjort sig.<\/span><\/p>

 <\/span><\/p>

Den danske skole kontra den pakistanske<\/span><\/p>

Hvorfor dukker indvandrefor\u00e6ldre aldrig op til for\u00e6ldrem\u00f8derne? Hvorfor er det s\u00e5 sv\u00e6rt at f\u00e5 de unge \u2013 specielt pigerne – med til de sociale aktiviteter p\u00e5 skolen? Hvad kan l\u00e6reren g\u00f8re for at hj\u00e6lpe de to-sprogede elever? Hvad er de grundl\u00e6ggende forskelle mellem den danske og pakistanske skole? Er der elementer fra det pakistanske, der kan bruges i Danmark?<\/span><\/p>

Mange danskere undrer sig over den store forskel der tit er disse kulturer imellem. <\/span><\/p>

Rushy Rasid giver i sit foredrag en r\u00e6kke \u00e5bninger, der g\u00f8r dialogen disse to kulturer imellem lettere.<\/span><\/p>

 <\/span><\/p>


<\/b><\/p>

To kolde fra kassen!<\/span><\/p>

… et pakistansk nedslag ned i den danske kultur …<\/span><\/p>

 <\/span><\/p>

To marsm\u00e6nd landede lige midt i Dansk Folkpartis \u00e5rsm\u00f8de, da de var sendt ud for at unders\u00f8ge den bl\u00e5 planet, Jorden.<\/span><\/p>

 <\/span><\/p>

Rushy Rashid landede lige midt i danskheden, da hun som ung pige kom til Danmark med sin familie.<\/span><\/p>

F\u00e5 en f\u00f8rsteh\u00e5ndsrapport fra hendes personlige nedslag i den danske kultur. Om den danske skole. Om hvordan hendes far \u2013 den pakistanske k\u00f8bmand \u2013 og dermed hende selv s\u00e5 p\u00e5 danskeren og det danske familieliv?  Om det danske s\u00e6rkende og de s\u00e6rlige danske v\u00e6rdier. Om hvad hun altid har undret sig over, og om hvad hun har l\u00e6rt … efter at v\u00e6re blevet dansk gift!<\/span><\/p>

 <\/span><\/p>

Vi definerer tit os selv ved at spejle os i andre. I foredraget \u201dTo kolde fra kassen\u201d giver Rushy Rashid sit bud p\u00e5 dansk kultur set med andre \u00f8jne … nogle m\u00f8rkebrune af slagsen. Og s\u00e5 fort\u00e6ller hun resten af historien om de to marsm\u00e6nd.<\/span><\/p>

 <\/span><\/p>


<\/b><\/p>

Foredrag om b\u00f8gerne:<\/span><\/p>


<\/span><\/p>

ET L\u00d8FT AF SL\u00d8RET:<\/span><\/p>

Livet bag sl\u00f8ret<\/span> <\/span><\/p>

Hvilket liv lever indvandrerkvinder bag deres sl\u00f8r? Er de virkelige s\u00e5 undertrykte som det danske samfund forestiller sig? Har indvandrerkvinderne brug for en h\u00e5ndsr\u00e6kning fra de danske kvinder til at frig\u00f8re sig? Hvordan ser det pakistanske familiem\u00f8nster ud og hvor bev\u00e6ger det sig hen efter flytningen til Danmark? Hvad med den anden og den tredje generation af indvandrerkvinder, kopierer de blot deres m\u00f8dres liv eller v\u00e6lger de at g\u00e5 egne veje?<\/span><\/p>

Rushy Rashid g\u00e5r i sit foredrag om bag sl\u00f8ret og giver en r\u00e6kke svar for at aflive myten om hvordan danskere ofte fejltolker et liv med sl\u00f8r.<\/span><\/p>

 <\/span><\/p>

Fra pakistaner til paki-daner<\/span> <\/span><\/p>

Hvad kalder vi de fremmede og hvorfor? Hvorfor bruger Rushy Rashid ordet paki-daner? Med udgangspunkt i sin egen personlige udvikling – fra en traditionel pakistansk pige til en moderne karrierekvinde \u2013 handler dette foredrag om integration og assimilation. Og om hvordan integrationen tackles i det danske samfund og hvordan det kommer til at se ud i fremtiden \u2013 eller b\u00f8r se ud. Er der h\u00e5b forude eller ser vi en \u00f8get polarisering og isolering af de forskellige grupper? Har Jante en pakistansk bror og hvor stor en rolle spiller han i, at integrationen lykkes for nogle familier frem for andre?<\/span><\/p>

Et sp\u00e6ndende og provokerende foredrag hvor Rushy Rashid tager fat i den danske akillesh\u00e6l, Jante, og s\u00e6tter den i perspektiv \u2013 over for den danske selvforst\u00e5else og indgangsvinkel til integrationen.<\/span><\/p>

 <\/span><\/p>


<\/span><\/p>

BAG SL\u00d8RET<\/span><\/p>

Vi er begge fejlfarver!<\/span><\/p>

Med \u00e6gteparret Rushy Rashid H\u00f8jbjerg og Jens Harder H\u00f8jbjerg. <\/span><\/p>

De er begge \u201dkendt fra tv\u201d, de er begge-journalister og de er begge danskere. Og da de i sommeren 1998 m\u00f8dte hinanden p\u00e5 TV3 troede de begge, at de vidste en hel del om hinandens etniske tilh\u00f8rsforhold \u2013 selv om de er f\u00f8dt i henholdsvis Sialkot og Skive (Pakistan og Jylland). Men siden er de begge blevet meget klogere p\u00e5 det at v\u00e6re fejlfarver i hinanden familier.<\/span><\/p>

 <\/span><\/p>

H\u00f8r om det var en god id\u00e9, da Jens som sit f\u00f8rste tr\u00e6k inviterede Rushy p\u00e5 en pakistansk restaurant. H\u00f8r hvordan Rushy har m\u00e5ttet revidere sit halvracistiske syn p\u00e5 danskere efter hun er blevet integreret i en dansk familie. Og h\u00f8r hvordan Jens tacklede for f\u00f8ste gang i sit liv at blive bed\u00f8mt \u2013 og ford\u00f8mt \u2013 p\u00e5 grund af sin blege hudfarve.<\/span><\/p>

 Foredraget \u201dVi er begge fejlfarver\u201d fokuserer p\u00e5 de mange forskelle, der skal opdages f\u00f8r vi indser, at vi har flest ligheder.<\/span><\/p>

 <\/span><\/p>

Retten til at v\u00e6lge og frav\u00e6lge<\/span> <\/span><\/p>

Dette foredrag handler om en diskussion af kulturer og traditioner. En diskussion om begreberne \u201darrangeret \u00e6gteskab\u201d, \u201dtvangs\u00e6gteskab\u201d og \u201dk\u00e6rligheds\u00e6gteskab\u201d. Rushy Rashid kommer ind bag argumenterne for, hvorfor nogle familier stadig gifter deres b\u00f8rn v\u00e6k til f\u00e6tre og kusiner fra hjemlandet. Er tvangs\u00e6gteskaber et religi\u00f8st anliggende? Kan den nuv\u00e6rende lovgivning p\u00e5 omr\u00e5det hj\u00e6lpe piger og drenge i n\u00f8d? Om forventninger og krav fra det danske samfund om at \u201dskik f\u00f8lge eller land fly\u201d , n\u00e5r det g\u00e6lder valg af \u00e6gtef\u00e6lle. B\u00f8r det danske samfund overhovedet blande sig i hvem der gifter sig med hvem? Og er de danske sagsbehandlere gearede til at klare problemerne med unge, der er stukket af fra et tvangs\u00e6gteskab?<\/span><\/p>

Rushy Rashid tager i dette foredrag fat i en af de mest omdiskuterede problemstillinger inden for integrationsomr\u00e5det. Et aktuelt foredrag hvor Rushy Rashid g\u00f8r brug af sine egne erfaringer.<\/span><\/p>


<\/p>


<\/span><\/p>

DU LOVEDE, VI SKULLE HJEM…<\/span>
<\/b><\/p>

Den usynlige generation\u2026<\/span><\/p>

Med udgangspunkt i bogen \u201cDu lovede, vi skulle hjem\u201d, tager jeg tilh\u00f8rerne med p\u00e5 en rejse tilbage i tiden til det Pakistan, vores for\u00e6ldre forlod. Sammen tager vi turen gennem 70\u2019ernes Danmark op til i dag. Jeg giver et indblik i det liv, de fik i Danmark med dr\u00f8mme, forventninger og forh\u00e5bninger. Om min fars l\u00f8fte til min mor om at de skulle hjem en dag. Og hvor de st\u00e5r i dag. <\/span><\/p>


<\/b><\/p>

De \u00e6ldre med minoritetsbaggrund er en voksende gruppe og derfor er der brug for et fokus p\u00e5, hvordan kommunerne skal tackle de udfordringer der f\u00f8lger med, n\u00e5r den generation sit indtog p\u00e5 plejehjemmene. <\/span><\/p>


<\/b><\/p>

 <\/span><\/p>

FOREDRAG OM SUNDHED OG SYGDOMSOPFATTELSER<\/span><\/p>

Sygdomsopfattelser, kultur og plejepersonale<\/span><\/p>

Korrekt og pr\u00e6cis kommunikation er afg\u00f8rende, n\u00e5r man som patient henvender sig til sundhedssystemet. Men hvis ikke man kender hinandens pr\u00e6misser og udgangspunkt og har en forst\u00e5else for de bagvedliggende \u00e5rsager til de symptomer, man kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 som behandler, s\u00e5 kan man ikke yde den maksimale hj\u00e6lp. Resultatet er frustrationer p\u00e5 begge sider.<\/span><\/p>

Dette foredrag fors\u00f8ger at give behandlere i sundhedssystemet en grundl\u00e6ggende indsigt i de g\u00e6ngse problemstillinger, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende, n\u00e5r man har at g\u00f8re med patienter med anden etnisk baggrund end dansk – s\u00e6rligt patienter fra muslimske lande. Emner jeg tager under k\u00e6rlig behandling er f\u00f8lgende:<\/span><\/p>

Den anderledes sundheds- og sygdomsopfattelse, religionen kontra tradition, k\u00f8nsopfattelser, behandler-patient forhold, familiens betydning, bluf\u00e6rdighed og \u201detniske\u201d smerter.<\/span><\/p>


<\/b>KOGEB\u00d8GER<\/span>
<\/b><\/p>

 <\/span><\/p>

DET PAKISTANSKE K\u00d8KKEN<\/span><\/p>

Mad workshop<\/span><\/p>

Jeg har tilbragt min barndom i mine bedstefor\u00e6ldre hjem. Jeg har altid set fascineret til, n\u00e5r min farmor Beji gik i gang med at lave mad og samlede sine dybr\u00f8de, gule, gr\u00f8nne og gyldenbrune krydderier p\u00e5 et fad, der lignede en kunstners palet. <\/span><\/p>

Med de <\/span>forskellige farver,<\/span> der tilsammen gav curry\u2019en den karakteristiske kul\u00f8r og de <\/span>modne tomater og frisk ingef\u00e6r<\/span>, der gav <\/span>smagen<\/span> og <\/span>duften<\/span> kunne hun trylle de sk\u00f8nneste retter frem af k\u00f8d, \u00e5rstidens gr\u00f8nsager og linser. Og n\u00e5r maden var ved at v\u00e6re f\u00e6rdig, bredte duften af friskhakket <\/span>koriander, mynte og chili<\/span> sig, mens tr\u00e6-skamlerne blev besat af den sultne og forventningsfulde familie, der ut\u00e5lmodigt ventede p\u00e5 de varme roti, som man spiser sammen med de forskellige curry-retter.<\/span><\/p>


<\/b><\/p>

Min faster Mimi l\u00e6rte at lave mad af min farmor og noterede flittigt alt ned i en bog. Det er med udgangspunkt i den notesbog, at jeg har fundet opskrifterne til \u201cmit pakistanske k\u00f8kken\u201d. <\/span><\/p>


<\/b><\/p>

Hvis du mangler et alternativ til teambuilding eller har lyst til at l\u00e6re at lave pakistanske mad, kigger jeg gerne forbi og laver en workshop og deler ud af min k\u00e6rlighed til \u201cmit pakistanske k\u00f8kken\u201d. <\/span><\/p>



<\/b><\/p>

HJERTEVARM MAD – FRA HELE VERDEN<\/span><\/p>

Mad workshop<\/span><\/p>

I et unikt samarbejde har Hjerteforeningen, Bydelsm\u00f8dre har jeg v\u00e6ret med til at  udarbejde kogebogen \u201cHjertevarm mad fra hele verden\u201d. <\/span><\/p>

Bydelsm\u00f8dre fra hele landet har bidraget med opskrifter, som Hjerteforeningens di\u00e6tister har justeret efter de hjertesunde principper. Der er blevet sk\u00e5ret ned p\u00e5 salt, sukker og fedt, og opgraderet med gr\u00f8ntsager, krydderier og fuldkornsudgaver af ris, mel og bulgur.<\/span><\/p>

Hvis du har lyst til at kende de hjertesunde principper bag kogebogen \u201cHjertevarm mad fra hele verden\u201d, s\u00e5 kigger jeg gerne forbi til en 5-timers workshop, hvor vi sammen laver mad og gennemg\u00e5r de forskellige sunde principper og hvordan man nemt kan udskifte og tilf\u00f8je sunde alternativer til maden, uden at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med smagen eller kvaliteten. <\/span><\/p>

Her kan du f\u00e5 en forsmag p\u00e5  opskrifterne:<\/span><\/p>

<\/p>

https:\/\/hjerteforeningen.dk\/2020\/04\/mad-videoer-saadan-laver-du-hjertevarm-mad-hele-verden\/<\/span><\/p>


<\/span><\/div>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

GRUNDLOVSTALE Demokratiet og lillefingeren! – v\u00e6rdinormer i kulturf\u00e6llesskabet  Mangler du en taler til dit Grundlovsarrangement, s\u00e5 l\u00e6s med her. Jeg kommer gerne ud og fejrer demokratiet p\u00e5 Grundlovsdagen sammen med alle jer, der fejrer og hylder demokratiet som jeg. Med udgangspunkt i min egen demokratiske dannelse, vil jeg dele med jer, hvorfor jeg har taget demokratiet til mig og hvordan jeg har det med Grundloven. Hvorfor jeg hylder og videref\u00f8rer den kamp, som min svigermor og hendes mor har taget f\u00f8r mig.   Jeg vil f\u00f8rst placere mig selv p\u00e5 det kulturelle landkort, hvor jeg vil beskrive nogle af de v\u00e6rdier og normer, der ligger til grund for mit fundament og udgangspunkt.  og s\u00e5 vil jeg fort\u00e6lle om den der lillefinger og det der demokrati og hvad de to ting egentlig har til f\u00e6lles. ARBEJDSMARKEDET Mangfoldighedsledelse – hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re?  Etnisk ligestilling, handicappolitik, seniorpolitik, k\u00f8ns-ligestilling – og kvoter  Der er masser af redskaber og politikker til at lede CSR i en dansk virksomhed.  Men hvorfor ikke n\u00f8jes med den moderne \u201dalt-i \u00e9n\u201d-ledelsesform, der rummer alle elementerne fra de g\u00e6ngse ledelsesmetoder?  Med erfaringer fra mit arbejde i IKEA som mangfoldighedskoordinator \u2013 med ansvar for at forfine og udbrede virksomhedens mangfoldighedsledelse internt og eksternt \u2013 og og CSR-konsulent i Tryg Forsikring, giver jeg et indblik i de skjulte barriere, der kan forhindre en bedre repr\u00e6sentation i medarbejderstaben.  I dette foredrag kommer jeg ind p\u00e5 de basale principper i mangfoldighedsledelse \u2013 og demonstrerer hvorfor der er s\u00e5 stor forskel p\u00e5 ledelsespolitikker, der har til hensigt at give visse grupper en positiv s\u00e6rbehandling, og s\u00e5 mangfoldighedsledelse. Alt efter \u00f8nske og behov kan foredraget indeholde \u00f8velser, cases og en mere teoretisk tilgang til mangfoldighedsledelse.   Personlige foredrag: Splittet mellem 2 kulturer  Hvad sker der med b\u00f8rnene, n\u00e5r far og mor ikke kommer fra Danmark? Hvor h\u00f8rer man til som barn \u2013 i for\u00e6ldrenes hjemland eller i Danmark? Hvordan er det at vokse op med for\u00e6ldre, der har brug for hj\u00e6lp af deres b\u00f8rn, fordi de ikke kan tale dansk? Hvordan tackler man det at ens for\u00e6ldre ikke kan forst\u00e5 det danske samfund eller de danske normer? Og hvorn\u00e5r er man egentlig integreret? Rushy Rashid fors\u00f8ger i sit foredrag at give en r\u00e6kke svar p\u00e5 disse store sp\u00f8rgsm\u00e5l og tr\u00e6kker p\u00e5 en r\u00e6kke af de erfaringer hun selv har gjort sig.   Den danske skole kontra den pakistanske Hvorfor dukker indvandrefor\u00e6ldre aldrig op til for\u00e6ldrem\u00f8derne? Hvorfor er det s\u00e5 sv\u00e6rt at f\u00e5 de unge \u2013 specielt pigerne – med til de sociale aktiviteter p\u00e5 skolen? Hvad kan l\u00e6reren g\u00f8re for at hj\u00e6lpe de to-sprogede elever? Hvad er de grundl\u00e6ggende forskelle mellem den danske og pakistanske skole? Er der elementer fra det pakistanske, der kan bruges i Danmark? Mange danskere undrer sig over den store forskel der tit er disse kulturer imellem.  Rushy Rasid giver i sit foredrag en r\u00e6kke \u00e5bninger, der g\u00f8r dialogen disse to kulturer imellem lettere.   To kolde fra kassen! … et pakistansk nedslag ned i den danske kultur …   To marsm\u00e6nd landede lige midt i Dansk Folkpartis \u00e5rsm\u00f8de, da de var sendt ud for at unders\u00f8ge den bl\u00e5 planet, Jorden.   Rushy Rashid landede lige midt i danskheden, da hun som ung pige kom til Danmark med sin familie. F\u00e5 en f\u00f8rsteh\u00e5ndsrapport fra hendes personlige nedslag i den danske kultur. Om den danske skole. Om hvordan hendes far \u2013 den pakistanske k\u00f8bmand \u2013 og dermed hende selv s\u00e5 p\u00e5 danskeren og det danske familieliv?  Om det danske s\u00e6rkende og de s\u00e6rlige danske v\u00e6rdier. Om hvad hun altid har undret sig over, og om hvad hun har l\u00e6rt … efter at v\u00e6re blevet dansk gift!   Vi definerer tit os selv ved at spejle os i andre. I foredraget \u201dTo kolde fra kassen\u201d giver Rushy Rashid sit bud p\u00e5 dansk kultur set med andre \u00f8jne … nogle m\u00f8rkebrune af slagsen. Og s\u00e5 fort\u00e6ller hun resten af historien om de to marsm\u00e6nd.   Foredrag om b\u00f8gerne: ET L\u00d8FT AF SL\u00d8RET: Livet bag sl\u00f8ret  Hvilket liv lever indvandrerkvinder bag deres sl\u00f8r? Er de virkelige s\u00e5 undertrykte som det danske samfund forestiller sig? Har indvandrerkvinderne brug for en h\u00e5ndsr\u00e6kning fra de danske kvinder til at frig\u00f8re sig? Hvordan ser det pakistanske familiem\u00f8nster ud og hvor bev\u00e6ger det sig hen efter flytningen til Danmark? Hvad med den anden og den tredje generation af indvandrerkvinder, kopierer de blot deres m\u00f8dres liv eller v\u00e6lger de at g\u00e5 egne veje? Rushy Rashid g\u00e5r i sit foredrag om bag sl\u00f8ret og giver en r\u00e6kke svar for at aflive myten om hvordan danskere ofte fejltolker et liv med sl\u00f8r.   Fra pakistaner til paki-daner  Hvad kalder vi de fremmede og hvorfor? Hvorfor bruger Rushy Rashid ordet paki-daner? Med udgangspunkt i sin egen personlige udvikling – fra en traditionel pakistansk pige til en moderne karrierekvinde \u2013 handler dette foredrag om integration og assimilation. Og om hvordan integrationen tackles i det danske samfund og hvordan det kommer til at se ud i fremtiden \u2013 eller b\u00f8r se ud. Er der h\u00e5b forude eller ser vi en \u00f8get polarisering og isolering af de forskellige grupper? Har Jante en pakistansk bror og hvor stor en rolle spiller han i, at integrationen lykkes for nogle familier frem for andre? Et sp\u00e6ndende og provokerende foredrag hvor Rushy Rashid tager fat i den danske akillesh\u00e6l, Jante, og s\u00e6tter den i perspektiv \u2013 over for den danske selvforst\u00e5else og indgangsvinkel til integrationen.   BAG SL\u00d8RET Vi er begge fejlfarver! Med \u00e6gteparret Rushy Rashid H\u00f8jbjerg og Jens Harder H\u00f8jbjerg.  De er begge \u201dkendt fra tv\u201d, de er begge-journalister og de er begge danskere. Og da de i sommeren 1998 m\u00f8dte hinanden p\u00e5 TV3 troede de begge, at de vidste en hel del om hinandens etniske tilh\u00f8rsforhold \u2013 selv om de er f\u00f8dt i henholdsvis Sialkot og Skive (Pakistan og Jylland). Men siden er de begge blevet meget klogere p\u00e5 det at v\u00e6re fejlfarver i hinanden familier.   H\u00f8r om det var en god id\u00e9, da Jens som sit f\u00f8rste tr\u00e6k inviterede Rushy p\u00e5 en pakistansk restaurant. H\u00f8r hvordan Rushy har m\u00e5ttet revidere sit halvracistiske syn p\u00e5 danskere efter hun er blevet integreret i en dansk familie. Og h\u00f8r hvordan Jens tacklede for f\u00f8ste gang i sit liv at blive bed\u00f8mt \u2013 og ford\u00f8mt \u2013 p\u00e5 grund af sin blege hudfarve.  Foredraget \u201dVi er begge fejlfarver\u201d fokuserer p\u00e5 de mange forskelle, der skal opdages f\u00f8r vi indser, at vi har flest ligheder.   Retten til at v\u00e6lge og frav\u00e6lge  Dette foredrag handler om en diskussion af kulturer og traditioner. En diskussion om begreberne \u201darrangeret \u00e6gteskab\u201d, \u201dtvangs\u00e6gteskab\u201d og \u201dk\u00e6rligheds\u00e6gteskab\u201d. Rushy Rashid kommer ind bag argumenterne for, hvorfor nogle familier stadig gifter deres b\u00f8rn v\u00e6k til f\u00e6tre og kusiner fra hjemlandet. Er tvangs\u00e6gteskaber et religi\u00f8st anliggende? Kan den nuv\u00e6rende lovgivning p\u00e5 omr\u00e5det hj\u00e6lpe piger og drenge i n\u00f8d? Om forventninger og krav fra det danske samfund om at \u201dskik f\u00f8lge eller land fly\u201d , n\u00e5r det g\u00e6lder valg af \u00e6gtef\u00e6lle. B\u00f8r det danske samfund overhovedet blande sig i hvem der gifter sig med hvem? Og er de danske sagsbehandlere gearede til at klare problemerne med unge, der er stukket af fra et tvangs\u00e6gteskab? Rushy Rashid tager i dette foredrag fat i en af de mest omdiskuterede problemstillinger inden for integrationsomr\u00e5det. Et aktuelt foredrag hvor Rushy Rashid g\u00f8r brug af sine egne erfaringer. DU LOVEDE, VI SKULLE HJEM… Den usynlige generation\u2026 Med udgangspunkt i bogen \u201cDu lovede, vi skulle hjem\u201d, tager jeg tilh\u00f8rerne med p\u00e5 en rejse tilbage i tiden til det Pakistan, vores for\u00e6ldre forlod. Sammen tager vi turen gennem 70\u2019ernes Danmark op til i dag. Jeg giver et indblik i det liv, de fik i Danmark med dr\u00f8mme, forventninger og forh\u00e5bninger. Om min fars l\u00f8fte til min mor om at de skulle hjem en dag. Og hvor de st\u00e5r i dag.  De \u00e6ldre med minoritetsbaggrund er en voksende gruppe og derfor er der brug for et fokus p\u00e5, hvordan kommunerne skal tackle de udfordringer der f\u00f8lger med, n\u00e5r den generation sit indtog p\u00e5 plejehjemmene.    FOREDRAG OM SUNDHED OG SYGDOMSOPFATTELSER Sygdomsopfattelser, kultur og plejepersonale Korrekt og pr\u00e6cis kommunikation er afg\u00f8rende, n\u00e5r man som patient henvender sig til sundhedssystemet. Men hvis ikke man kender hinandens pr\u00e6misser og udgangspunkt og har en forst\u00e5else for de bagvedliggende \u00e5rsager til de symptomer, man kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 som behandler, s\u00e5 kan man ikke yde den maksimale hj\u00e6lp. Resultatet er frustrationer p\u00e5 begge sider. Dette foredrag fors\u00f8ger at give behandlere i sundhedssystemet en grundl\u00e6ggende indsigt i de g\u00e6ngse problemstillinger, der g\u00f8r sig g\u00e6ldende, n\u00e5r man har at g\u00f8re med patienter med anden etnisk baggrund end dansk – s\u00e6rligt patienter fra muslimske lande. Emner jeg tager under k\u00e6rlig behandling er f\u00f8lgende: Den anderledes sundheds- og sygdomsopfattelse, religionen kontra tradition, k\u00f8nsopfattelser, behandler-patient forhold, familiens betydning, bluf\u00e6rdighed og \u201detniske\u201d smerter. KOGEB\u00d8GER   DET PAKISTANSKE K\u00d8KKEN Mad workshop Jeg har tilbragt min barndom i mine bedstefor\u00e6ldre hjem. Jeg har altid set fascineret til, n\u00e5r min farmor Beji gik i gang med at lave mad og samlede sine dybr\u00f8de, gule, gr\u00f8nne og gyldenbrune krydderier p\u00e5 et fad, der lignede en kunstners palet.  Med de forskellige farver, der tilsammen gav curry\u2019en den karakteristiske kul\u00f8r og de modne tomater og frisk ingef\u00e6r, der gav smagen og duften kunne hun trylle de sk\u00f8nneste retter frem af k\u00f8d, \u00e5rstidens gr\u00f8nsager og linser. Og n\u00e5r maden var ved at v\u00e6re f\u00e6rdig, bredte duften af friskhakket koriander, mynte og chili sig, mens tr\u00e6-skamlerne blev besat af den sultne og forventningsfulde familie, der ut\u00e5lmodigt ventede p\u00e5 de varme roti, som man spiser sammen med de forskellige curry-retter. Min faster Mimi l\u00e6rte at lave mad af min farmor og noterede flittigt alt ned i en bog. Det er med udgangspunkt i den notesbog, at jeg har fundet opskrifterne til \u201cmit pakistanske k\u00f8kken\u201d.  Hvis du mangler et alternativ til teambuilding eller har lyst til at l\u00e6re at lave pakistanske mad, kigger jeg gerne forbi og laver en workshop og deler ud af min k\u00e6rlighed til \u201cmit pakistanske k\u00f8kken\u201d.  HJERTEVARM MAD – FRA HELE VERDEN Mad workshop I et unikt samarbejde har Hjerteforeningen, Bydelsm\u00f8dre har jeg v\u00e6ret med til at  udarbejde kogebogen \u201cHjertevarm mad fra hele verden\u201d.  Bydelsm\u00f8dre fra hele landet har bidraget med opskrifter, som Hjerteforeningens di\u00e6tister har justeret efter de hjertesunde principper. Der er blevet sk\u00e5ret ned p\u00e5 salt, sukker og fedt, og opgraderet med gr\u00f8ntsager, krydderier og fuldkornsudgaver af ris, mel og bulgur. Hvis du har lyst til at kende de hjertesunde principper bag kogebogen \u201cHjertevarm mad fra hele verden\u201d, s\u00e5 kigger jeg gerne forbi til en 5-timers workshop, hvor vi sammen laver mad og gennemg\u00e5r de forskellige sunde principper og hvordan man nemt kan udskifte og tilf\u00f8je sunde alternativer til maden, uden at g\u00e5 p\u00e5 kompromis med smagen eller kvaliteten.  Her kan du f\u00e5 en forsmag p\u00e5  opskrifterne: Madvideoer: S\u00e5dan laver du hjertevarm mad fra hele verden<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-397","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/397","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=397"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/397\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":402,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/397\/revisions\/402"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=397"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}