{"id":187,"date":"2021-02-22T14:04:06","date_gmt":"2021-02-22T14:04:06","guid":{"rendered":"http:\/\/rushy.dk\/?page_id=187"},"modified":"2023-11-01T20:07:57","modified_gmt":"2023-11-01T20:07:57","slug":"du-lovede-vi-skulle-hjem","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/du-lovede-vi-skulle-hjem\/","title":{"rendered":"Du lovede vi skulle hjem"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Du lovede, vi skulle hjem\u2026<\/strong><\/p>

Rushy Rashid har skrevet en sp\u00e6ndende og f\u00e6ngslende roman om den l\u00e6ngsel mod hjemlandet som hendes for\u00e6ldre og andre f\u00f8rstegenerationsindvandrere lever med i deres nye land.<\/p>

“Du lovede vi skulle hjem” og Mohsin holder sit l\u00f8fte og tager hustruen med “hjem” til Pakistan efter at have boet n\u00e6sten 30 \u00e5r i Danmark. Men livet i Pakistan er ikke ligesom i dr\u00f8mmen for Pakistan har forandret sig, den pakistanske familie forst\u00e5r ikke de hjemvendte, og savnet af b\u00f8rnene og b\u00f8rneb\u00f8rnene i Danmark er stort.<\/p>

\u00a0<\/p>

Mohsin vokser op som det 3. barn i en stor familie i Sialkot i Pakistan. Kun modvilligt bliver han gift med Malika, en pige som Mohsins mor har fundet til ham. Mohsin vil g\u00f8re alt for at give sin familie et godt liv, men det er ikke nemt i Pakistan, og han pr\u00f8ver at f\u00e5 et bedre liv i Europa og havner tilf\u00e6ldigt i Danmark.<\/p>

\u00a0<\/p>

Efter nogle \u00e5r v\u00e6lger Malika at f\u00f8lge efter Mohsin til Danmark med b\u00f8rnene, og de to f\u00e5r skabt et godt liv i Danmark, men det er hele tiden meningen, at de vil vende hjem til Pakistan.<\/p>

\u00a0<\/p>

Rushid Rashid har skrevet en bog i en stil, der kaldes faktion. Stilen g\u00f8r, at romanen ikke fungerer hele tiden, og der er for mange gentagelser.<\/p>

\u00a0<\/p>

Alligevel er det en b\u00e5de sp\u00e6ndende og gribende fort\u00e6lling om to meget forskellige verdener, der m\u00f8des: Det klanm\u00e6ssige samfundsm\u00f8nster i Pakistan, hvor familien betyder alt, og et moderne Danmark, hvor b\u00f8rn vokser op, bliver selvst\u00e6ndige og f\u00e5r deres eget liv.<\/p>

\u00a0<\/p>

Navnlig afsnittene fra Pakistan er vellykkede med beskrivelse af de store familesammenkomster med m\u00e6ngder af store duftende krydrede madretter. Romanen gav mig et indblik i en verden, som jeg sj\u00e6ldent ellers st\u00f8der p\u00e5. Den gav mig en forst\u00e5else af hvilke k\u00e6mpe omkostninger, det har haft for f\u00f8rstegenerationsindvandrere at rive deres liv op med rode og flytte til et fremmed land, og hvor sv\u00e6rt det m\u00e5 v\u00e6re at give slip p\u00e5 dr\u00f8mmen om at vende tilbage til hjemlandet.<\/p>

\u00a0<\/p>

Rushy Rashid har tidligere skrevet to b\u00f8ger: “Et l\u00f8ft af sl\u00f8ret” og “Bag sl\u00f8ret”. B\u00f8gerne er selvbiografiske og handler om, hvordan det er at vokse op som dansk-pakistaner i Danmark og blive gift med en dansk mand.<\/p>

\u00a0<\/p>

\u00a0<\/p>

People\u00b4s Press, 2006. 318 sider.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Du lovede, vi skulle hjem\u2026 Rushy Rashid har skrevet en sp\u00e6ndende og f\u00e6ngslende roman om den l\u00e6ngsel mod hjemlandet som hendes for\u00e6ldre og andre f\u00f8rstegenerationsindvandrere lever med i deres nye land. “Du lovede vi skulle hjem” og Mohsin holder sit l\u00f8fte og tager hustruen med “hjem” til Pakistan efter at have boet n\u00e6sten 30 \u00e5r i Danmark. Men livet i Pakistan er ikke ligesom i dr\u00f8mmen for Pakistan har forandret sig, den pakistanske familie forst\u00e5r ikke de hjemvendte, og savnet af b\u00f8rnene og b\u00f8rneb\u00f8rnene i Danmark er stort. \u00a0 Mohsin vokser op som det 3. barn i en stor familie i Sialkot i Pakistan. Kun modvilligt bliver han gift med Malika, en pige som Mohsins mor har fundet til ham. Mohsin vil g\u00f8re alt for at give sin familie et godt liv, men det er ikke nemt i Pakistan, og han pr\u00f8ver at f\u00e5 et bedre liv i Europa og havner tilf\u00e6ldigt i Danmark. \u00a0 Efter nogle \u00e5r v\u00e6lger Malika at f\u00f8lge efter Mohsin til Danmark med b\u00f8rnene, og de to f\u00e5r skabt et godt liv i Danmark, men det er hele tiden meningen, at de vil vende hjem til Pakistan. \u00a0 Rushid Rashid har skrevet en bog i en stil, der kaldes faktion. Stilen g\u00f8r, at romanen ikke fungerer hele tiden, og der er for mange gentagelser. \u00a0 Alligevel er det en b\u00e5de sp\u00e6ndende og gribende fort\u00e6lling om to meget forskellige verdener, der m\u00f8des: Det klanm\u00e6ssige samfundsm\u00f8nster i Pakistan, hvor familien betyder alt, og et moderne Danmark, hvor b\u00f8rn vokser op, bliver selvst\u00e6ndige og f\u00e5r deres eget liv. \u00a0 Navnlig afsnittene fra Pakistan er vellykkede med beskrivelse af de store familesammenkomster med m\u00e6ngder af store duftende krydrede madretter. Romanen gav mig et indblik i en verden, som jeg sj\u00e6ldent ellers st\u00f8der p\u00e5. Den gav mig en forst\u00e5else af hvilke k\u00e6mpe omkostninger, det har haft for f\u00f8rstegenerationsindvandrere at rive deres liv op med rode og flytte til et fremmed land, og hvor sv\u00e6rt det m\u00e5 v\u00e6re at give slip p\u00e5 dr\u00f8mmen om at vende tilbage til hjemlandet. \u00a0 Rushy Rashid har tidligere skrevet to b\u00f8ger: “Et l\u00f8ft af sl\u00f8ret” og “Bag sl\u00f8ret”. B\u00f8gerne er selvbiografiske og handler om, hvordan det er at vokse op som dansk-pakistaner i Danmark og blive gift med en dansk mand. \u00a0 \u00a0 People\u00b4s Press, 2006. 318 sider.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-187","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/187","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=187"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/187\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":464,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/187\/revisions\/464"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=187"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}