{"id":132,"date":"2021-02-22T12:14:23","date_gmt":"2021-02-22T12:14:23","guid":{"rendered":"http:\/\/rushy.dk\/?page_id=132"},"modified":"2021-02-27T11:32:06","modified_gmt":"2021-02-27T11:32:06","slug":"min-baggrund","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/min-baggrund\/","title":{"rendered":"Min baggrund"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Hvad har jeg med i bagagen?<\/u><\/strong><\/p>\n

Jeg var 9 \u00e5r, da jeg kom til Danmark som barn af to for\u00e6ldre med en pakistansk baggrund. De opdrog mig til at v\u00e6re en dydig pakistansk pige efter pakistanske normer, der var g\u00e6ldende i Pakistan i 1970, selv om min virkelighed var 1980 i Danmark. Gennem hele min opv\u00e6kst m\u00e6rkede jeg p\u00e5 egen krop, hvad det vil sige at leve efter en pakistansk logik i en dansk kontekst. Der var mange kl\u00f8fter, som jeg skulle sl\u00e5s med mine for\u00e6ldre om.<\/span><\/p>\n

<\/p>\n

Udover generationskl\u00f8ften var der mange andre lag og kl\u00f8fter, som p\u00e5virkede mit liv og hverdag: Jeg skulle forholde mig til land\/by-kl\u00f8ften, den sociale kl\u00f8ft, uddannelseskl\u00f8ften og en kulturkl\u00f8ft. Der er stadig mange for\u00e6ldre – der ligesom mine for\u00e6ldre – ikke forst\u00e5r de danske normer og regler, der g\u00e6lder i vores samfund. Mange for\u00e6ldre har ikke l\u00e6rt at tage en samtale om de sv\u00e6re ting med deres b\u00f8rn og unge. De er opdraget til at diktere. Og det giver problemer i et samfund, hvor det at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til tingene gennemsyrer vores uddannelsessystem og opdragelse.<\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t

Fra jeg var 20 \u00e5r til jeg fyldte 30 \u00e5r, var jeg igennem et arrangeret \u00e6gteskab, der endte med en skilsmisse. En tvungen forlovelse, der blev lavet om til en vielse, da festen gik i gang. Og endnu et \u00e6gteskab, der blev aflyst i sidste \u00f8jeblik, fordi jeg ikke magtede at leve op til mine for\u00e6ldres forventninger om et lykkeligt liv for en pakistansk pige. Som 30-\u00e5rig blev jeg forelsket i danske Jens og vi blev gift med den obligatoriske udelukkelse fra min familie til f\u00f8lge. Men vi insisterede p\u00e5 at vores b\u00f8rn skulle have to s\u00e6t bedstefor\u00e6ldre og k\u00e6mpede os tilbage. Det tog sin tid og det lykkedes. Jeg havde ingen andre, jeg kunne spejle mig i, i de \u00e5r jeg k\u00e6mpede. Derfor har jeg v\u00e6ret aktiv i den danske offentlige debat om indvandring siden 1989.<\/p>\n

Jeg har sat ord p\u00e5 alle disse kulturkonflikter for, at andre kan l\u00e6re af mine fejl og successer. Det er alle de personlige erfaringer og kampe, som jeg gerne vil bringe i spil for at hj\u00e6lpe de unge, der har modet til at bede om hj\u00e6lp.<\/span><\/p>\n

Jeg har sammenfattet mine erfaringer i trilogien om de pakistanske indvandreres levevilk\u00e5r.<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvad har jeg med i bagagen? Jeg var 9 \u00e5r, da jeg kom til Danmark som barn af to for\u00e6ldre med en pakistansk baggrund. De opdrog mig til at v\u00e6re en dydig pakistansk pige efter pakistanske normer, der var g\u00e6ldende i Pakistan i 1970, selv om min virkelighed var 1980 i Danmark. Gennem hele min opv\u00e6kst m\u00e6rkede jeg p\u00e5 egen krop, hvad det vil sige at leve efter en pakistansk logik i en dansk kontekst. Der var mange kl\u00f8fter, som jeg skulle sl\u00e5s med mine for\u00e6ldre om. Udover generationskl\u00f8ften var der mange andre lag og kl\u00f8fter, som p\u00e5virkede mit liv og hverdag: Jeg skulle forholde mig til land\/by-kl\u00f8ften, den sociale kl\u00f8ft, uddannelseskl\u00f8ften og en kulturkl\u00f8ft. Der er stadig mange for\u00e6ldre – der ligesom mine for\u00e6ldre – ikke forst\u00e5r de danske normer og regler, der g\u00e6lder i vores samfund. Mange for\u00e6ldre har ikke l\u00e6rt at tage en samtale om de sv\u00e6re ting med deres b\u00f8rn og unge. De er opdraget til at diktere. Og det giver problemer i et samfund, hvor det at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til tingene gennemsyrer vores uddannelsessystem og opdragelse. Fra jeg var 20 \u00e5r til jeg fyldte 30 \u00e5r, var jeg igennem et arrangeret \u00e6gteskab, der endte med en skilsmisse. En tvungen forlovelse, der blev lavet om til en vielse, da festen gik i gang. Og endnu et \u00e6gteskab, der blev aflyst i sidste \u00f8jeblik, fordi jeg ikke magtede at leve op til mine for\u00e6ldres forventninger om et lykkeligt liv for en pakistansk pige. Som 30-\u00e5rig blev jeg forelsket i danske Jens og vi blev gift med den obligatoriske udelukkelse fra min familie til f\u00f8lge. Men vi insisterede p\u00e5 at vores b\u00f8rn skulle have to s\u00e6t bedstefor\u00e6ldre og k\u00e6mpede os tilbage. Det tog sin tid og det lykkedes. Jeg havde ingen andre, jeg kunne spejle mig i, i de \u00e5r jeg k\u00e6mpede. Derfor har jeg v\u00e6ret aktiv i den danske offentlige debat om indvandring siden 1989. Jeg har sat ord p\u00e5 alle disse kulturkonflikter for, at andre kan l\u00e6re af mine fejl og successer. Det er alle de personlige erfaringer og kampe, som jeg gerne vil bringe i spil for at hj\u00e6lpe de unge, der har modet til at bede om hj\u00e6lp. Jeg har sammenfattet mine erfaringer i trilogien om de pakistanske indvandreres levevilk\u00e5r.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-132","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/132","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=132"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/132\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":343,"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/132\/revisions\/343"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rushy.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=132"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}