rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Skrevet af mig

Skrevet af mig

Belingkse Tidende 27. marts 2009

Kommentar: Den integrerede X Factor

For første gang oplever jeg et program, hvor det ikke betyder noget særligt om man er adoptiv, 2. G'er eller fra Færøerne, skriver Rushy Rashid.

Af Rushy Rashid Højbjerg
Sidst opdateret Fredag den 27. marts 2009, 08:13

Hvis det skulle have undgået nogens opmærksomhed, så er det i aften, at der er finale i årets X Factor på DR1. Vi kommer til at grine, heppe, tude og sige buuuh til Blachmann for hans tågede snak. I afgørelsens time sidder vi sikkert også med klamme hænder og afventer resultatet med håb om, at vores stemmer er med til at kåre vinderen. Og hvis ikke vores favorit vinder, sidder vi helt sikkert tilbage og føler os fuldstændigt forurettede.

I sidste uge var der to millioner andre danskere, der lige som os fulgte med i samme program. Og der er sikkert lige så mange i aften. Det er lige før, jeg kan forstå, hvad folk mener, når de taler om DRs monopol-dage. Det er næsten som en sammensværgelse, når man som den største selvfølge kan diskutere Sidsel, Muhammed, Linda, ABC og Asian Sensation med vildt fremmede mennesker, uanset om de er gule grønne eller blå. Og det er sjovt.

Men jeg ser også årets X Factor som en milepæl i underholdningsprogrammer i dansk fjernsyn. For første gang oplever jeg et program, hvor det ikke betyder noget særligt om man er adoptiv, 2. G'er eller fra Færøerne. Det, der tæller er, at man kan synge og performe inden for de givne rammer. Man bliver dømt og bortdømt på sin charme, talent eller mangel på samme. Basim banede vejen sidste år. Og siden har hundredvis af unge med anden etnisk baggrund end dansk taget chancen og stillet op til casting, hvilket er et pænt stort skridt. At talentet ikke holdt til mere, er en helt anden snak.

I mange år har jeg efterlyst en bedre afspejling af den danske befolkning i fjernsynet – både i rollen som eksperter, oplæsere eller som cases i vox pop, hvor man skulle tage stilling til alt andet end indvandrer- og integrations spørgsmål. Det er så småt ved at komme. Men med årets X Factor føler jeg, at vi har taget et kvantespring.

X Factor fremstår for mig som et ærligt program, hvor den menige dansker er med til at give sin mening til kende via sms. Vi har personligt været med til at vælge de finalister, der afspejler den mangfoldige version af familien Danmark anno 2009. Der er ingen, der får rabat i programmet. Det virker ikke som et påtaget integrations tiltag for at fremme en bestemt minoritetsgruppe i Danmark. Hvor er det dog befriende og fedt, at det virker - specielt blandt de mange unge med en anden etnisk baggrund end dansk. De oplever pludselig, at det ikke behøver at være en skændsel at hedde Muhammed. Synlige rollemodeller i alle samfundets funktioner sender uundgåeligt et inkluderende signal til dem, der befinder sig ud i margen. Og det rykker mere end 40 velmente integrationsprojekter.

Så kan man så diskutere om kvaliteten i finalisternes talent holder eller om det er middelmådigheden som hyldes. Eller om Blachmann er for meget eller for lidt. Jeg er ligeglad. Jeg ser X Factor som et fedt underholdningsshow, der rører os og samler os. Derfor vil jeg sidde klar med familien og med en stor skål popcorn inden for rækkevidde og glæde mig over det flotte show og ikke mindst den integrerende factor, hvor alle vi X Factor fans uanset, om vi bor i Hvidovre, Terndrup eller Sønderborg tager et snøftende afsked med X Factor.