rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Skrevet af mig

Skrevet af mig

tirsdag 3.3.2009 - Af Rushy Rashid
 

Mere end 'børneparkering'

Nogle gange er det de små ting, der skal til for at gøre en forskel. Rushy Rashids barn skiftede børnehave - og sikke en forskel.

De fleste kender vel det der med, at man kommer ned i børnehaven og har glemt, at ungerne skulle på tur. En anden dag kommer man for sent til en fødselsdag. En tredje dag skulle man have haft en pakke pålæg med, fordi der skulle være fælles frokost.

 

Man bliver både sur og vred på sig selv og ærgerlig på sit barns vegne. Øv. Det er bare en sur start på dagen. Sådan kørte det i min datters gamle børnehave i lang tid.

Flyttede børnehave
Til sidst opgav jeg den institution og valgte at flytte hende til en anden børnehave. Allerede den første dag fik vi at vide, at lige uden for døren til den stue min datter skulle gå på, blev der hængt en ugeplan op.

De daglige aktiviteter – med fotos blev noteret på tavlen på den anden side af døren.

Alt i system
Ugeplanen blev opdateret hver fredag og der var lavet kopier til alle forældrene, så de havde overblikket over den kommende uge. Det var markeret meget tydeligt de dage, hvor der var aktiviteter eller man ikke skulle have madpakke med.

”Og hvis der mangler en forældre-kopi, så sig lige til. Vi laver da bare en ny!”, fortalte den nye leder, som blev afbrudt flere gange i sin rundvisning, fordi der hele tiden kom nogle unger og ville have ham til at hjælpe sig med noget.

Jeg tabte næsten underkæben. I den gamle institution vidste min datter knapt nok, hvem lederen var eller hvad hun hed.

Halvårs plan
Derudover fik vi også en seddel med hjem med en kalender over det næste halvår med en oversigt over, hvad der var i vente: dimissionsfest for skolebørn, sommerfest, 3 ugers projekt om Afrika, Haloween, idrætsdag som forventes at ligge udover de sæsonaktiviteter som selvfølgelig også blev gennemført.

Afrika projektet handlede om at ungerne i tre uger skulle synge afrikanske sange, lave afrikansk værksted og spise afrikansk mad.

Og det hele blev afsluttet med, at hvert barn skulle vælge et stykke legetøj fra deres værelse, som de ville give væk til et barn i Afrika, som ikke have noget legetøj. Legetøjet blev samlet ind af nogle piger, som kom og viste video fra deres sidste tur, hvor de havde lavet en tilsvarende indsamling.

Ros til kultur
Det tager ikke lang tid at lave en seddel og en oversigt. Men det er de små ting i hverdagen og holdningen bag, som jeg har lyst til at rose. At der er en leder, der går foran og skaber en kultur på stedet, som giver både ungerne og personalet og os forældre et overblik og struktur man kan forholde sig til og samarbejde om.

Hvor er det skønt at sende sit barn et sted, som ikke føles som en ”børneparkering”. Men det er et sted, hvor der sker noget. Hvor er det fedt med en leder og personale, der lægger sig i selen for at lære vores børn om den verden, der er uden for vores trygge andedam.

Og hvor er det dejligt, at der er en grund til at rose frem for altid at give pædagogerne ris.