rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Skrevet af mig

Skrevet af mig

Oestrogen.dk - 9. oktober 2008

Klumme: Har du talt med dit barn i dag?     

Skrevet af Rushy Rashid, samfundsdebatør, journalist og forfatter 

Vi har alle et ansvar for, at unge bliver mere og mere ensomme.

Forleden dag hørte jeg til et møde, at antallet af unge, der er ramt af ensomhed i vores samfund er stærkt stigende. Umiddelbart er det ikke den gruppe, jeg kommer i tanke om, når vi taler om ensomhed. Men når nu jeg tænker mig om, så undrer det mig ikke.

Vi kender jo både de unge, der skiller sig ud og symptomerne for ensomhed. Unge mennesker, der ikke råber op. Unge mennesker, der bliver overset af deres forældre, lærer og deres kammerater.

De stille børn, der ikke gør meget opmærksom på sig selv. Til forskel fra dem, som råber op 17 gange i løbet af en time og gør krav på lærerens opmærksomhed og dermed stjæler tiden fra de andre. Næ, de ensomme gemmer sig, de dukker sig.

Social udelukkelse
Det er heller ikke de stille børn, som topper popularitetslisten med at være modtagere af det højeste antal sms’er eller højest antal af venner på Facebook eller de mange andre sociale netværk på nettet.

Disse unge kan gå igennem et helt skoleforløb i den danske folkeskole, hvor de holder facaden og skjuler, at de er yndlingsofre for deres kammeraters drillerier, mobning.

At de er udsat for udelukkelse fra det sociale liv i klassen. Det er både pinligt og skamfuldt at være ensom. Og når man som forældre spørger, hvordan, det er gået i skolen, er svaret altid, at det går da meget godt.

Men er det nu også rigtigt? Hvor godt kender vi vores unger? Og hvis det ikke gik godt, vil man så kunne aflæse det i deres svar?

Negativ cirkel
Hvis man som ung er rigtig uheldig og ikke får brudt den negative cirkel af ensomhed, så fortsætter denne kurs igennem gymnasiet og universitet. For hver gang, man flytter et andet sted hen, flytter ensomheden og utrygheden med.

Mange unge, der kommer på universitetet, flytter både hjemmefra og måske også til en anden by. Samtidig skal de forholde sig til en ny uddannelse, nye rutiner, nye undervisere og en masse nye mennesker.

Og hvis ikke man selv er god til at komme i kontakt med nye mennesker og skabe netværk, bliver man hurtigt isoleret og mister livsglæden og den energi der skal til for at gennemføre et studium.

Nedbrudt psykisk og fysisk
Undersøgelser viser, at er man ensom, bliver man både nedbrudt fysisk og psykisk. Er man ikke en del af et fællesskab bliver man rodløs. Hvis ikke man er i stand til at skabe sociale og følelsesmæssige relationer i faglige sammenhænge bliver det også svært, når man kommer ud og skal agere på en arbejdsplads.

I værste fald kan det også betyde, at det er svært at følge med på studiet, og når man ikke har noget tilknytning til hverken stedet eller ens studiekammerater, er der heller ingen, der holder på en, hvis man dropper ud.

Mennesker er flokdyr
Vi mennesker er jo flokdyr. Derfor er det så vigtig for os at føle, at vi er en del af et fællesskab. At vi hører til. Anerkendelse, opmærksomhed og omsorg fra ens omgivelser kan give én en hel ny energi til at tage endnu en pukkel.

Mens ingen interesse eller mangel på omsorg og anerkendelse kan give én et mindre selvværd og påvirke ens aktivitet og engagement negativt.

Kend dit barn
Derfor er det vigtigt at kende sit barn og forstå de ting, det ikke siger. Det er vigtigt at aflæse barnets signaler og spørge ind til, hvordan det trives. Det er vigtigt med en god og åben kontakt til institutionen.

For hvis ens barn føler sig ensom og er på vej ud i den løbebane, må man som forældre allerede nu tage affære og afhjælpe ensomheden. Man skal lytte til sit barn og tage det alvorligt, hvis barnet ikke trives.

Men det kræver at man selv gearer ned og sætter sig i barnets øjenhøjde og slukker for både computeren og mobilen og taler med sit barn. Hvis der er noget galt, så er de vigtigt at tage fat og gør noget ved det. Hellere i går end i morgen.