rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Skrevet af mig

Skrevet af mig

Berlingske Tidende, den 08. juni 2008

Kæppen, koen og den demokratiske tanke

Vi skal bruge den forskastelige terrorhandling i Islamabad til at styrke forbindelserne med pakistanerne. Lad dem møde demokratiet i Danmark og give os den arbejdskraft, vi mangler.


Af Rushy Rashid - Journalist og forfatter

En terrorbombe eksploderede foran vores ambassade i Pakistans hovedstad Islamabad forleden dag. En afskyelig handling som ikke kan fordømmes nok. Jeg fik et kæmpechok, da jeg helt tilfældigt tændte fjernsynet lige som Per Stig Møller tonede frem på skærmen og begyndte at tale om terrorangrebet. Jeg tænkte, hvilket angreb? Men da han nævnte Pakistan fik jeg en knude i maven og min første tanke var: Så fik terroristerne endelig ram på os. Det har længe rumlet rundt omkring os, men vi har været heldige at gå fri. Som så mange andre mennesker, så har jeg også vidst inderst inde, at det var uundgåeligt. Det var forventet og kun et spørgsmål om tid, før terroren vil ramme os – på den ene eller anden måde.

Med denne udåd har terroristerne ikke kun ødelagt bygninger og dræbt uskyldige mennesker, der tilfældigt var på det forkerte sted på et forkert tidspunkt. Det er også et angreb på hele den frie verden, som ekstremisterne føler sig presset af. De ønsker ikke vores styreform så tæt på sig selv. Derfor har de også haft til formål at ødelægge den skrøbelige pakistanske regerings forsøg på demokratisering af landet. Og forpurre Pakistans samarbejde med Vesten i kampen mod netop den terror, som de denne gang bruger mod os.

Det er ikke længe siden, at der blev afholdt valg i det uro-plagede land. Det mest demokratiske valg, blev der sagt om det valg, der kom i kølvandet på drabet af Benazir Bhutto. Pakistanerne viste med deres stemmer, at de ikke ønskede et islamistisk styre efter sharia-loven.

Pakistanerne ønskede et liberalt demokrati med ligestilling, men hvor Islam også gerne må spille en rolle. Derfor blev de islamiske grupperinger dømt ude og de moderate kræfter blev valgt ind i både de regionale og nationale parlamenter.

Det er svært at tro på sikkerhed og demokrati oven på terrorangrebet, men det er så nemt at dømme hele Pakistan ude. Hvis vi afskriver det enorme land med næsten 170 millioner mennesker, gør vi os selv en kæmpe bjørnetjeneste. Vi har brug for stabilitet i det land, så længe vi deltager i krigen i Afghanistan. Så længe vi har danske styrker i området.

Vi er nødt til at starte processen en-til-en. Jeg ved fra mit sidste besøg i Pakistan i foråret, at der er masser af potentiale blandt de unge og veluddannede pakistanere i den voksende middelklasse. Jeg ved, at mange af dem higer efter at komme til at arbejde med det, de har uddannet sig til. Men de går desværre rundt som arbejdsløse, mens vi i Danmark mangler lige netop den arbejdskraft. Min farmor sagde altid: »Det er svært at huse Shaitan (Satan) – og tænke narrestreger, hvis maven er fuld og hovedet træt efter en lang arbejdsdag«.

Hvis vi rekrutter målrettet, kan vi få fat i folk med den rette motivation for at yde deres bedste til vores samfund. Og netop den ene person, der kommer herop fordi han/hun har fået et arbejde, vil komme op med et drive for at forbedre sine og sin families vilkår. Han/hun vil være den bedste ambassadør for vores demokrati, vi kan ønske os. På den måde starter vi en positiv cirkel for forståelse af de værdier, vi står for i Danmark. Hvor vi med eksemplets magt får forklaret, hvorfor vi værner om vores demokrati og ytringsfrihed. Hvorfor vi fejrer Grundloven den 5. juni hvert år.

Der er brug for at oplyse, oplyse og atter oplyse om vores demokrati. Den menige pakistaner ved ikke, hvem vi er. De ved ikke noget om vores danske sjæl. De forstår ikke det værdifulde i vores ytringsfrihed. For det har de aldrig oplevet. I Pakistan siger man »den der ejer kæppen, ejer også koen«. Det betyder, at det altid er den stærkeste, den der har magten, som bestemmer. Derfor har ytringsfriheden ikke særlig gode vilkår. Man kender ikke helt begrebet ’den frie presse’, for skriver man imod magthaverne bliver ens avis bare lukket eller man får slukket sendesignalet på sin TV- station.

Jeg synes, vi skal bruge denne forkastelige terrorhandling til noget konstruktivt og positivt. Selv om det er svært. Lad os udnytte den kontakt, der nu er etableret mellem Danmark og Pakistan. Jeg vil opfordre erhvervslivet og alle andre til at kigge på, om der ikke skulle være muligheder for et givtigt samarbejde. Måske har vi overset Pakistan, som et land med muligheder for at løse nogle af de opgaver vi står med.

For når vi først taler sammen og arbejder sammen, får vi netop skabt en dialog – en »en-til-en-kontakt« og dermed forhåbentlig også en forståelse for vores tanker, vores levevis, demokrati og ikke mindst ytringsfrihed. Måske får vi givet en usikker ung mand et håb og en tro på fremtiden, så vedkommende ikke spilder sit liv som selvmordsbomber, hjernevasket af skruppelløse ekstremister.