rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Skrevet af mig

Skrevet af mig

Berlingske Tidende, den 8. marts 2008

”Få fat på kvinderne, så følger familien med….!

af Rushy Rashid Højbjerg, journalist og forfatter


Vi fejrer 100 året for kvindernes ret til at stemme i Danmark i år. Og vi gør det med stolthed, fordi kvinderne har været med til at forme vores samfund til at blive mere rummeligt og ligestillet. De har unægtelig sat deres fingeraftryk på udviklingen.

Vi har været med til at sikre, at alle – uanset køn - har lige rettigheder og muligheder for at indgå i vores samfund på lige fod. At alle har en rolle at spille i fællesskabet. Dermed bringes alle de unikke evner, talenter og mangfoldighed som den enkelte borger besidder, i spil - til gavn for hele fællesskabet. Men kampen for ligestillingen kan ikke afblæses før, vi får alle med.

Der er en gruppe af kvinder, der er særligt oversete i vores samfund. Unge kvinder med anden etnisk baggrund, som bliver familiesammenført hertil. Nogle af dem har ikke retten til at indgå i det danske samfund, på lige fod med alle andre selv om de bor her og vi skriver 2008. De kommer kun hertil på grund af deres mand og bor hos deres svigerfamilie.

En del af disse kvinder har ingen eller meget begrænsede netværk. Deres liv er minutiøst tilrettelagt af manden og svigerfamilien. Det betyder, at ikke alene er disse kvinder isoleret fra det danske samfund, de er også isolerede fra familiens egen nære omgangskreds. For de skulle da nødig få gode ideer om den danske frihed og frisind!

Hvis manden opfylder forsørgelseskravet, har vi som samfund ingen kontakt med disse kvinder. Denne dobbelte isolation af kvinderne fortsætter i værste fald, helt frem til de venter deres første barn. Først DA kommer de i kontakt med ”systemet”.

Via lægen, jordemoderen og sundhedsplejersken har vi nu en lovlig adgang til kvinderne og kan derfor nå dem og måske få dem aktiveret.

Jeg synes vi skal gøre meget mere for disse kvinder, fordi de skal kende deres muligheder, rettigheder og pligter for at kunne gøre krav på dem. De skal vide noget om danske kvinders kamp for ligestilling, vores demokrati og retten til at vælge og fravælge. De oplysninger må vi give dem via netop sundhedsplejersken, lægen og jordemoderen. Det kan være med brochurer på eget sprog, en-til-en-samtaler med en tolk til stede - i stedet for at bruge et medlem af svigerfamilien eller noget helt tredje.

Jeg mener ikke, at vi som samfund har RÅD til at spilde denne vigtige resurse på gulvet, hver gang vi overser en af disse kvinder. Jo hurtigere får fat på disse kvinder jo bedre bliver vores integration af de næste generationer. Og samtidig vil den viden forberede kvinderne på at tage del i samfundet på en ligeværdig måde.

Det vil også være med til at give kvinderne en følelse af, at være en del af et fællesskab, der i den grad har brug for dem.

Men den vigtigste gevinst set med mine øjne er: At når disse kvinder bliver bedre til at forstå det danske samfund og fællesskab, bliver de også bedre til at opdrage den næste generation af unge med anden etnisk baggrund til at kunne begå sig i vores samfund.

Et afrikansk ordsprog lyder sådan her:
”Hvis man uddanner en mand uddanner man en person
Hvis man uddanner en kvinde, uddanner man hele familien”
Så lad os da komme i gang og få fat i de kvinder – forhåbentlig følger resten af familien også med.