rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Skrevet af mig

Skrevet af mig

Berlingske Tidende, den 19. februar 2008

Jeg vil så gerne håbe

Hvis jeg kun skulle se på Pakistan med mine vestlige øjne, ville jeg tro, at der intet håb var, men heldigvis har jeg et andet billede, der giver mig grund til at tro, at demokratiet snart kan slå igennem.

Af Rushy Rashid Højbjerg - journalist og forfatter
Mandag den 18. februar 2008, 22:30

I disse dage har jeg vendt blikket mod Pakistan med vantro og jeg holder vejret. General Musharraf, som tog magten i Pakistan i 1999 blev hilst velkommen som den leder, der nu skulle rydde op efter årtier med korrupte politikere. Og i første omgang så det også rigtig godt ud. Han var vellidt, han fik sat gang i udbygningen af infrastrukturen. Han fremstod som liberal og moderne

Jeg synes IKKE Musharraf har vist sig at være et hak bedre end sine forgængere. Hans visioner for demokratiet er aldrig blevet fulgt op i hans handlinger. Hans desperate kamp gennem det sidst år for at beholde magten, har afsløret den tidligere ven af vesten som en gemen tyv, der har svært ved at give sin stjålne magt fra sig. Gentagne krænkelser af menneskerettigheder, tilsidesættelse af det parlamentariske system, omgåelse af landets grundlov, husarrest af tusinder af politiske modstandere, og de statslige medier, der ligeledes har fået mundkurv på. Navngivne politiske kommentatorer og kritiske værter er fjernet fra skærmen i forbindelse med dette valg.

Hvis jeg kun skulle se på Pakistan med mine vestlige øjne, ville jeg tro, at der intet håb var for det ekstremistiske Pakistan. Men heldigvis har jeg et andet billede, der giver grund til at tro og håbe på, at demokratiet vil slå igennem – på et eller andet tidspunkt, snart.

Mine fætre, der til dagligt bor i Lahore, knokler for at få deres liv til at hænge sammen for deres familier. De har ikke tid til at være ekstremister. Saud arbejder som manager i en bank og lillebroren er marketing manager i et IT-firma. Derudover har de en lille cafe, som de bestyrer sammen. De tror ikke på »cyklen« mere. De sætter deres lid til »løven« denne gang. Cyklen er symbolet for Musharrafs parti, mens løven repræsenterer Nawaz Sharif. I et land, hvor langt de fleste er analfabeter, har man symboler på valgplakaterne i stedet for bogstaver.

Saud og Usman tilhører den middelklasse, der ønsker demokrati i Pakistan. De vil have stabilitet og en tryg fremtid for deres børn. I tre måneder har familierne måttet lave mad efter midnat, fordi der ingen gas er om dagen. Det samme gælder strømmen, der kommer og går, så man ikke kan have et køleskab kørende. Men jo tættere man er kommet på valgdagen, jo mere stabilt er både gas- og strømforsyningen blevet. Det har folk efterhånden gennemskuet og netop de små ting i hverdagen kommer til at afgøre og styre hvem de modige folk stemmer på. For det er nogle stedet med livet som indsats at komme til at stemme ved dette valg.

I et land som Pakistan, hvor afstanden mellem rig og fattig er enorm, er det ikke svært at betale sig til hvad som helst. I det lys er det derfor heller ikke overraskende, at også stemmerne ved dette valg sælges til højstbydende. Saud fortæller, at så sent som søndag aften opdagede man en stemmeboks ved en af de lokale valgsteder i Lahore, som indeholdt 2600 falske stemmer, som var pakket og talt op 24 timer før valget var overstået.

Jeg håber for Pakistan, at alle kommer ud og stemmer til dette valg, der kan få Pakistan på en ny kurs - på trods af alle de barrierer og frygt for uro der er til stede. Selv om Pakistan Peoples Party (Benazirs parti) og Pakistan Muslim League-N (Nawaz Sharifs parti) i årtier har bekæmpet hinanden, har de nu slået pjalterne sammen for at bringe Pakistan på rette kurs. Og den nye koalition mellem gamle fjender, kan skabe vejen til et mere demokratisk Pakistan.

Jeg har lyst til at sætte min lid til Makhdoom Fahim Amin, premiereministerkandidaten for PPP, som også får støtte fra PML-N. Han er kendt som en faglig dygtig mand, som også er uddannet i Oxford og står for den liberale demokratiske linie. Makhdoom Fahim Amin har været den fungerende formand for PPP i Pakistan og både ham og hans familie er kendte for ikke at være til salg. Deres loyalitet har altid ligget for det, der var godt for Pakistan.

Med sin vestlige uddannelse og forståelse for den vestlige demokratimodel og mange års politiske arbejde lokalt i Pakistan, mener jeg at Makhdoom Fahim Amin er godt klædt på til det embede, han nu lægger billet ind på.

Jeg vil så gerne håbe, at han kan være manden, der vil føre Pakistan tilbage på en demokratisk kurs ved at genindføre lov og orden via de demokratiske institutioner, hvor respekten for de lovgivende, udøvende og dømmende institutioner er til stede. Hvor den frie presse kan arbejde under de vilkår, som vi kender fra vores demokrati herhjemme.