rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Medier > Interview - aviser og blade / Skrevet af mig / Radiointerview / TV-interviews
Interview - aviser og blade

Interview - aviser og blade

Politiken 18. december 

Interview Af Siff Malue Nielsen

Hvad er meningen? Benhårdt at være i politik 

En mentorordning er ikke nok til at få minoritetskvinder ind i politik, mener Rushy Rashid.


En ny rapport fra Europastudier på Aarhus Universitet om minoritetskvinders repræsentation i lokalpolitik på europæisk plan viser, at det kniber i Danmark. I København, hvor næsten hver tiende indbygger tilhører gruppen etniske minoritetskvinder, er der kun en kvinde med etnisk minoritetsbaggrund i Borgerrepræsentationen. I byrådene i Odense og Aalborg er der slet ingen.

Tidligere byrådsmedlem Rushy Rashid, hvorfor er der ikke flere kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i landets byråd?

»Det er benhårdt at være politisk aktiv, fordi det tager tid fra familien. Det er afgørende, at kvinden har støtte fra ægtefællen. Men det , kræver også, at man er integreret og har en forståelse for samfundet og det politiske spil. Det får man ved at være lokalt engageret i en partiforening – altså deltager i møder, bankoarrangementer, hænger valgplakater op og deler kampagnemateriale ud«.

Til marts 2009 vil Københavns Kommune i samarbejde med Kvinfo iværksætte en mentorordning, der skal styrke forholdet mellem kvindelige politikere og kvinder med minoritetsbaggrund. Vil det hjælpe?

»Det er godt at have en, som man kan læne sig op ad, som har erfaringer med det politiske, og som kan vejlede en. Der er så mange rævekager i det politiske spil, at man går død i det, hvis man ikke har en kontaktperson. Samtidig kan en mentorordning hjælpe med networking. Politik handler jo om benhård networking og alliancer«.

Hvorfor er det så vigtigt med en mentorordning for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund? Hvis jeg for eksempel gerne ville ind i politik, kunne jeg også godt bruge en mentor.

»Du har virkelig mange rollemodeller at se op til, som du kender fra medierne. Men der er ikke mange rollemodeller, som de etniske kvinder kan se op til. Lige nu er der to i Folketinget med etnisk minoritetsbaggrund, og der er virkelig få, der sidder i byrådene på landsplan. Jeg kender i hvert fald ikke ret mange. Og de, jeg kender, er gamle mænd, som har siddet der i 16-20 år. Og for at sige det groft, så sidder de der ikke alle på grund af deres faglige politiske kunnen og viden, men fordi de kan hive de stemmer hjem, der skal til, for at få et mandat gennem deres netværk. Derfor vil en mentorordning for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund være en fordel«.

En mentorordning rækker vel ikke langt, hvis mændene i hjemmet ikke giver kvinderne lov til at være politisk aktive?

»Første skridt er selvfølgelig at have opbakning hjemmefra, og andet skridt er mentorordningen. Ud over det skal der være et signal fra de politiske partier om, at man ønsker, at kvinder og mænd med anden etnisk baggrund engagerer sig. Og jeg synes, det halter i de lokale partiforeninger. Der sidder nemlig mange ældre mennesker, der stadig ikke har haft nogen form for kontakt med indvandrere og flygtninge, og som har fordomme og negative holdninger, grænsende til det islamofobiske. Derfor har de svært ved at skelne mellem en Asmaa og sådan en som mig. Fokus skal være den politiske identitet og ikke den religiøse identitet«.

siff.malue.nielsen@pol.dk