rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Medier > Interview - aviser og blade / Skrevet af mig / Radiointerview / TV-interviews
Interview - aviser og blade

Interview - aviser og blade

Min kommentar til en artikel i Metroxpress 6. marts 2008

Medier dumper i mangfoldighed

af THOMAS AMBROSIUS

I forlængelse af metroXpress’ artikler om danske dameblade, der fravælger mørklødede forsidemodeller, sætter Institut for Menneskerettigheder (IMR) nu kritisk spot på pressens dækning af minoriteter i Danmark. »Medierne har et medansvar for at inkludere forskellige grupper, og det er forbavsende, at nogle medier ikke skaber bedre rum for forskellighed, « siger IMR’s informationschef, Klaus Slavensky. I mange år var dansk tv for dårlig til at afspejle mangfoldigheden på skærmen, men
det er de nu kommet efter, mener Klaus Slavensky.


Til gengæld mener han, at den trykte presse halter efter. Som det seneste eksempel peger
han på Politikens rollemodel-konkurrence i anledning af kvindernes internationale
kampdag. Læserne kan stemme på 27 kvindelige kandidater, ingen af dem har anden
etnisk baggrund. »Alle steder i samfundet taler vi så meget om integration og mangfoldighed, og så
kan et af landets store medier ikke engang finde plads til bare én enkelt kvinde fra et etnisk mindretal, bortset fra en Mary fra Tasmanien. Det er tankeløst, og resultatet er så ensidigt, at det er tæt på en skandale,« siger han.


Stig Ørskov, journalistisk chefredaktør på Politiken, erkender, at kandidatlisten er uheldigt sammensat.
»Det er en fejl, at vi ikke har været mere mangfoldige i vores valg af kandidater, og
kritikken giver os lejlighed til at reflektere over, hvordan vi undgår noget lignende en anden
gang,« siger han.

Også journalist Rushy Rashidefterlyser størreomtanke:
»Medierne rammer ofte hele etniske grupper i deres generaliserende og stigmatiserende
sprogbrug. Da sagerne om massevoldtægter kørte, kunne man ikke tænke på massevoldtægt, uden at der poppede billeder af somaliere op på nethinden, selv om en af massevoldtægterne blev begået af etniske danskere. Det er skræmmende.« Hun ser dog også positive tendenser i mediebilledet: »For 10 år siden var det en sensation, da jeg startede som tv-vært på Dagens Nyheder på TV3. I dag er der langt flere tv-værter og journalister med anden etnisk baggrund,og det er med til at flytte nogle fordomme« siger hun.