rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

Hej derude,

Så er det fredag og revse-tid. her kommer en lille opfordring til vores nye ligestillingsminister... I Norge har det betydet at antallet af kvinder i betyrelser er steget fra 200 til 2000 på 6 år. 

God læselyst og go weekend.

kh Rushy

 

Offentliggjort i Politiken, fredag den 14. oktober 2011

Rushy revser: Drop de fine fornemmelser, Manu. Indfør kønskvoter nu!
Kære Manu,
Tillykke med posten som den første ligestillingsminister – og så af hankøn. Og så fremhævede du selv sin etniske herkomst og at det ikke kun er en bedrift for dig som person, men en stor sejr for ”os”, sagde du, med henvisning til alle dem, der nu vil identificerer sig i dig. Med det udgangspunkt ved du om nogen, had det betyder, at have lige adgang til loven, at blive set og behandlet som en ligeværdig borger i Danmark.

Vi er kommet et stykke, men der er stadig lang vej for den etniske ligestilling. Vi fører stadig lange diskussioner for og imod om afskaffelse af racismeparagraffen §266b. Nogen mener den afgrænser deres ytringsfrihed. Mens andre ser denne paragraf som en beskyttelse af de minoriteter i vores samfund, som har krav på ikke at blive udsat for hån, spot og latterliggørelse på grund af bl.a. deres køn, race, religion, etniske tilhørsforhold og seksuel orientering.

Selv om der findes mange værktøjer fra de lande, vi normalt sammenligner os med, så nægter vi at tale om ”Affirmative Actions”, handlinger der skal sikre, at man opnår større ligestilling for de ovennævnte grupper. Under dette punkt nævnes positiv særbehandling, som et forslag blandt mange andre.
For lige at tage den med den positive særbehandling, så har Rotterdam politi opnået flotte resultater fordi de netop lavede positiv særbehandling for at få flere betjente med anden etnisk baggrund end hollandsk i korpset. De erkendte simpelthen, at de havde et problem med rekruttering fra den gruppe. Men de sænkede dog ikke adgangskravene. I stedet lavede de en målrettet indsats ved at undersøge, hvilke barrierer der lå til grund for, at det hollandske politikorps kun bestod af ”hvide” betjente.

Derefter tog man den gruppe af ansøgere ud, som havde en anden etnisk baggrund end hollandsk, og som lå tæt på at kunne komme ind på politiskolen. Den gruppe gav man intensiv undervisning, så de rent faktisk blev fagligt opkvalificeret til at kunne komme ind på politiuddannelsen ved næstkommende runde på lige fod med alle andre. Snød man derved nogen? Det mener jeg ikke. Tværtimod.

Med det tiltag lykkedes det Rotterdam Politi at få en politistyrke, der kom til at afspejle befolkningssammensætning i Rotterdam. Et eksempel, der er værd at følge og overføre i de relevante sammenhænge her i Danmark. Det kræver blot en holdningsændring, hvor man i stedet for at lukke øjnene erkender, at der er et problem og det skal løses.

Men lad os lade den etniske diskussion ligge i dag. I stedet vil jeg tage fat på kønsligstillingen.
Der står følgende i regeringsgrundlag på s. 65: ”Regeringen vil indlede en dialog med erhvervslivet med henblik på at sikre flere kvindelige medlemmer af bestyrelserne for de børsnoterede virksomheder, og herunder vurdere forslag om kvoter på baggrund af køn.”

Jeg synes, det er en rigtig fin hensigtserklæring. Men tiden kalder på handling, nu!
Det op til dig, Manu at vise, at du ikke kun vil nøjes med at tage dialogen, men også agter at følge diskussionen helt til dørs. Eller kommer vi til at sidde i rundkredse i lotusstilling med håbefulde øjne og blive ved med håbe, at der skal komme en holdningsændring, der skal få diverse mandsdominerede bestyrelser til at byde kvinderne ind. Glem det.

”Kvoter er for fisk ikke for kvinder”, lyder en af parolerne i mod kønskvotering for bestyrelser. Og flere kvinder fra højrefløjen følger op med at påpege, at vi kvinder kan selv og vil selv. Og det sker lige om lidt, at vi får adgang til de lukkede bestyrelser. Men den dårlige nyhed er desværre, at det ikke bare sker i Danmark, medmindre der kommer et lovkrav. De færreste bestyrelser har lyst til at ændre sammensætningen så der kommer flere kvinder ind, medmindre de får vredet armen om. Hvis ikke folk kan fordøje ordet kønskvoter, så kald det ”målsætning, der skal sikre større afkast og bidrage med innovative ideer til større værdiskabelse for virksomheden”.

Det sidste grelle eksempel jeg hørte om, handler om Dagrofas bestyrelse, hvor det eneste kvindelige medlem nu takker af på grund af alderen. En virksomhed som Dagrofa, som står bag en stor del af dagligvarebutikker i Danmark, hvor langt de fleste kunder er kvinder, kan da ikke med respekt for sig selv nøjes med én kvinde i bestyrelsen? Og nu hvor hun er trådt tilbage, gad vide om de går ud og finder en ny kvinde til den plads eller gør som alle andre: Finder et ny medlem – med lem, der ligner de andre (mænd) i bestyrelsen?

Tidligere statsminister og daværende leder af Kristeligt Folkeparti i Norge, der bl.a. støttede kvoteloven i Norge forklarer, baggrunden for sin støtte til forslaget:

”...Kvinderne skal have mulighed for at danne familie og skabe erhvervskarriere, så må erhvervslivet tilrettelægges således, at der er plads til begge dele. Og her mente vi, at kvinderne måtte ind og være med til at bestemme, hvordan arbejdspladserne så skal indrettes”.

Ved at indføre kønskvoter viser regeringen, at den har en stærk vilje til at gøre ligestilling til et overordnet mål i vores samfund. Et mål, der er værd at stræbe efter, fordi det giver kvinder lige muligheder for at forme det erhvervsliv, de er og bliver en del af. Og hvis kritikken er at kvinderne ikke er dygtige nok, så opkvalificer kvinderne fagligt, indtil de bliver det, som de gjorde det i Rotterdam. Der er masser af kvinder at tage af.

Kære Ligestillingsminister. Her i 2011 kan vi ikke nøjes med eller være tjent med et samfund, hvor ligestillingspolitikken skal styres af holdningsskabende initiativer. Der skal meget mere håndfaste ændringer til via regulering og påbud. Alt andet virker simpelthen ikke. Derfor drop de fine fornemmelser Manu og indfør kønskvoter nu.