rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

Hej,

det er søndag og tid til en revser-klumme. I dag handler min klumme også om Birthe Rønn. Der er sagt meget og hun har ikke gjort livet nemt for sig selv med sin utidssvarende måde at gebærde sig på. Men jeg synes hun skal have lov til at forklare sig, før vi dømmer hende ude - og allerede har afskrevet hende som minister og menneske. Måske tager jeg fejl, men hun har sgu krav på en fair behandling.

Go læselyst, kh rushy

Bragt i Politiken, søndag den 6. marts 2011

Rushy revser: At rette Birthe for smed

Det er ikke kønt at overvære. Den beskidte kamp for at undgå ”henrettelsen” for mange års roderi og/eller bevidst ulovlig tilsidesættelse af FN-konventionen om statsløse. Hvem har ansvaret? Lige nu peger alle fingre mod integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. De seneste dage har udviklet sig til et kapløb for medier og (u)venligt-sindede politikere om at tage størst muligt afstand fra ministeren. Og stort set alle er enige om, at hendes dage som minister er talte.

Men – der må jo være et ”men”. Jeg kan ikke tro, at sagen er helt så enkel, som den bliver fremstillet, hvorfor vi måske derved kollektivt er ved at rette Birthe for smed – for nu at bringe Johan Herman Wessels digt "Smeden og Bageren" ind i billedet.Hvis jeg prøver at se bort fra de massive anklager og indicier og træder et skridt tilbage, så er der noget, jeg ikke kan få til at passe.

Birthe Rønn Hornbech var kendt for sin integritet. Hun var kendt som et menneske og en jurist, der satte retssikkerheden højere end hensynet til eget partis og regerings populistiske forslag. Hun stod som en anstændig klippe i det politiske hav. Og så var hun kendt for sin dybe indsigt og sin derpå funderede skarpe tunge.

Jeg spørger mig selv om, om Birthe Rønn Hornbech på baggrund af nogle års ministertitel virkelig skulle have forandret sig så radikalt, at hun i givet fald er blevet ”et nyt og dårligere menneske”? Tror jeg på, at en regering og et ministerium kan trække samvittigheden og dømmekraften ud af en minister … endda en minister, der har et så ubestikkeligt udgangspunkt som Birthe Rønn Hornbech?

Næh – det tror jeg faktisk ikke. Og jeg tror heller ikke på, at Birthe Rønn Hornbech er så snotdum, at hun uden videre beordrer sine embedsmænd til at praktisere ulovligheder – for enhver ved, at en sådan praksis uundgåeligt en dag vil blive afsløret, og så falder der ministre ned.

Jeg spørger mig selv om, hvilket motiv Birthe Rønn Hornbech skulle have til at løbe risikoen ved bevidst og målrettet at begå ulovligheder. Jeg kan ikke finde et godt svar. Det eneste gode svar ville være, at integrationsministeren nærede personlig modvilje mod, at en gruppe mennesker skulle opnå dansk statsborgerskab og at hun derfor legede diktator uden at følge landets love. Nok bliver hun i disse dage humoristisk afbilledet sammen med Gadaffi – men jeg nægter at tro på, at magten er steget hende så meget til hovedet, at al intelligens er fordrevet til fordel for udlændingepolitisk ekstremisme.

Hvad er så op og ned i denne sag? Aner det ikke. Og hvem gør i øvrigt det? Medierne har afdækket nogle uomtvistelige fakta, der ikke ser kønne ud. Men derfra og så til at have afdækket det fulde billede, er der et godt stykke.

Nu venter vi på den redegørelse, som integrationsministeren skal levere så hurtigt som muligt. Jeg kan se det for mig. Jurister i bunkevis i Integrationsministeriet på overarbejde for at sovse konventioner, fortolkninger, undtagelser, forbehold, historik og praksis ind i et dokument, der nok læses på flere måder og som ikke efterlader et entydigt billede … der er jo grund til, at det tager mange år at læse jura! Men en redegørelse, som alligevel må være grundlaget for det videre forløb.

Men før denne redegørelse foreligger, så bør vi vel ikke fælde dom over Birthe Rønn Hornbech. Hun skal (be)dømmes på svarene i redegørelsen. Dårlige svar = ud af vagten. Gode svar = der er nogle embedsmænd m/k, der skal tjekke deres pensionsordninger.
I mens vi venter, så vil der dagligt dukke nye afsløringer frem. Senest har et par embedsmænd søgt at redde egen røv ved at lække oplysninger om ministeren. Heller ikke det er kønt, men ”ministre forgår, embedsmænd består”.
Også når det drejer som om embedsværkets embedsførelse, lurer der et spørgsmål i mit baghoved. Hvordan kan man i årevis – under fire ministre – have understøttet en ulovlig tilsidesættelse af borgeres rettigheder?
Måske er svaret, at en sag som denne indeholder en række komplekse og svært gennemskuelige aspekter. Helt overordnet savner jeg, at medierne og de ”hurtige” politikere, der sover med radioavisens nummer under hovedpuden, har respekt for, at ministerier er befolket med højt begavede og dedikerede mennesker, der oprigtigt ser det som sin opgave at gøre tingene godt og rigtigt.

Jeg synes, det er mangel på respekt, når journalister og eksperter med kort tilløb kan konkludere på noget, som specialister har vendt og drejet i årevis. Ikke at der i denne sag ikke kan være begået alvorlige og ansvarspådragende fejl i Integrationsministeriet. Men når eksempelvis Berlingske i en faktaboks kan bringe uddrag af FN-Konventionen fra 1961 under overskriften ”Klokkeklar konvention”, så viser det, at medierne føler sig klogere end godt er … for hvis det hele var så enkelt, at en journalist bare lige kunne gennemskue den juridiske og forvaltningsmæssige kompleksitet, var der nok ingen sag!

Birthe Rønn Hornbechs håndtering af sagen – og af pressen – er et kapitel for sig. Skulle hun dømmes på den baggrund, ville hun ikke finde nåde for den strenge dommer. Men hun skal vel ikke på skafottet, fordi hun ikke er dansk mester i kommunikation? Det bliver man nok upopulær af, men forhåbentligt ikke fyret for.
Så jeg venter på redegørelsen. Når den kommer, så bliver det spændende, om Birthe skal rettes for det, hun påviseligt har gjort. Er Birthe Rønn Hornbech skyldig i magtmisbrug og politisk ulovlig forvaltning, så kan hun for min skyld sidde på skødet af Gadaffi i den næste tegning.

Kun hvis redegørelsen totalt frifinder integrationsministeren, har hun en chance. For er redegørelsen uden en klar konklusion, så ender det med – som folkedomstolen allerede har voteret – at Birthe rettes for smed.