rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

Hej,

Forestillingen om, at man først lever et rigtigt liv, når man er en familie med far, mor og børn, tyranniserer det danske samfund i dag. 

Det mener fire debattører, der alle har fravalgt den traditionelle kernefamilie. Disse to interviews på min side indgår i Politikens nye debatserie ’Den der familie’. Det blev bragt den 26. februar 2011.

Læs resten på:  http://politiken.dk/debat/ECE1206703/familieidealet-tyranniserer-os/

Rollen som mor var ikke mig

»Det der åndssvage billede af familien er jo ikke realistisk«, siger Trine Gregorius.
AF Rushy Rashid Højbjerg 

Trine Gregorius, selv om du er gift, har du ikke fået børn – er der for meget fokus på familieidealet i Danmark?

»Ja, og det store problem er folks idylliske forestillinger om, hvad det vil sige at have en familie. Medierne og damebladene tegner et billede af superkvinden, der kan alt. Hun har en karriere, ser godt ud, er slank, bager boller til børnene i børnehaven i stedet for købekage. I hendes familie snakker man stille og roligt til børnene. Det der åndssvage billede af familien er jo ikke realistisk«.

Er det lykkedes dig at stå af det ræs?

»Det har ikke været en programerklæring, at jeg ikke ville have børn. Jeg er gift og lige så småborgerlig som alle andre. Da jeg var i den fødedygtige alder, havde jeg bare travlt med noget andet og syntes ikke, at det var nødvendigt at få børn. Jeg kunne ikke se mig selv i rollen som mor«.

Nogle vil mene, at det er egoistisk at vælge børn fra og kun fokusere på sine egne behov, er du enig?

»Det kan jeg ved gud ikke se, at det er. Det ville da være meget mere egoistisk, hvis jeg fik børn, uden måske at have den store lyst til det, men fordi det bare er noget, man gør. Det er da den helt forkerte motivation. Jeg kan ikke se, at verden ville være bedre, hvis jeg havde børn«.

Hvordan reagerer omgivelserne på dit valg?

»Min familie har ikke sagt noget. Men idealet er jo, at man først er en rigtig familie, når man har den fede villa, de rigtige møbler, økovarer på bordet og en urtehave. Og så hører børn jo også til i det billede. Nogle gange kan jeg mærke, at der er kvinder, som synes, det er mærkeligt, at jeg ikke har valgt at få børn. For dem er jeg en trussel og en torn i øjet, fordi jeg minder dem om, at man måske godt kunne have truffet et andet valg«.

Føler du, at du er gået glip af noget ved at fravælge børn?

»Nej, indtil videre føler jeg ikke, at mit fravalg har haft nogen omkostninger. Jeg har jo den glæde, at jeg har tre niecer og en nevø, som jeg er meget glad for. Glæden ved at have fundet ud af, hvad man selv er og består af, overstiger langt ærgrelsen over, at der er nogle, der synes, man har truffet et åndssvagt valg«.

For nylig viste en undersøgelse, at opskriften på succes er personlig frihed, en god partner og ingen børn. Har du fundet lykken?

»Lykken er jo mange ting, og det ændrer sig med årene. Den personlige frihed handler ikke om at kunne tage på krydstogt, hvis man har lyst. Men at jeg føler mig fri til at være den, jeg er, og mene det, jeg mener. Den frihed er rigtig meget værd. Og den er jeg lykkelig over at have«.

Og den gode partner?

»Det er ret vigtigt, at man har det. Der er rigtig mange mennesker, der er gift med hinanden, som ikke kan lide hinanden. Jeg er så sindssygt heldig at have fundet en mand, som jeg kan diskutere med, tale med, være gode venner med, og som vil mig det godt«.

Og ingen børn!

»Og ingen børn, der forstyrrer, mens vi snakker«.

 

Ingen bånd skal binde mig


Der er kun én ’formel’, der bliver fremhævet på bekostning af andre, mener Mads Ananda.
AF Rushy Rashid Højbjerg

Mads Ananda, synes du som queer-aktivist, at der er for meget fokus på familien?

»Problemet er ikke så meget, om der er meget på familien, men at det kun er en bestemt slags familie, der bliver repræsenteret. Både igennem medier og kulturprodukter bliver vi udsat for en meget massiv præsentation af én bestemt norm for familien, nemlig et heteroseksuelt par, der lever i et monogamt parforhold med nogle relativt konservative kønsroller, børn og ægteskab«.

Hvad synes du, der er galt med dette traditionelle familieideal?

»Problemet er ikke så meget denne bestemte ’formel’, men at der kun er én ’formel’, der bliver fremhævet på bekostning af andre. Og det forventes, at hvis man vil være lykkelig, skal man leve op til den. Også selvom man f.eks. er homoseksuel. Folk bliver f.eks. ikke spurgt, ’om’ de skal have børn, men ’hvornår’ de skal have dem«.

Hvordan har du valgt at leve dit liv?

»Jeg prøver at have en ’queer’ tilgang, der betyder, at jeg sætter spørgsmålstegn ved de normer, der dikterer bestemte måder at leve på. Jeg prøver at leve i frihed uden at låse mig fast til nogen, eller låse nogen fast til mig. Jeg ser ægteskabet som en forestilling om et monogamt forhold, hvor man kun lever med én partner. Det levner ikke meget plads til at ændre eller udvikle sig. Jeg ser jo også, at mange par er hinanden utro, og det viser jo bare, at monogami måske slet ikke er så almindeligt ude i virkeligheden alligevel«.

Er du mere lykkelig af at have sat dig uden for familieidealets tyranni?

»Ja, det er jeg helt klart. Men jeg har det ikke, som om jeg har fundet koden, og så er det nemt resten af livet, for alle sociale relationer er jo svære. Og det er heller ikke nemmere at leve uden en model. Der findes ingen lette løsninger«.

Det virker egoistisk kun at tænke på sig selv og ikke turde tage ansvar for andre?

»Det kan godt virke egoistisk. Men selv om man lever i et åbent forhold, er det jo ikke uden respekt. Det tvinger én til at tænke mere over sine valg og tale åbent om dem. Familie, ægteskab og registreret partnerskab fastholder én i stabilitet og fastlåsthed. Men hvis man vender det ryggen, som jeg, så kan jeg selv bestemme. Måske viser man hinanden mere respekt ved at være ærlig omkring sine ønsker og behov«.

Og det er den frihedstrang, du sætter højere end familieidealet?

»Ja. Et ægteskab mellem en mand og kvinde er jo heller ikke upolitisk, ahistorisk eller lige. Derfor bliver man nødt til at forholde sig til, at det er en institution, som er en del af det patriarkalske samfund, hvor kvinder historisk set har været en handelsvare, og hvor kernefamilien er en forbrugerenhed, der er med til at opretholde kapitalismen«.

Er du enig i, at opskriften på lykke er personlig frihed, en god partner og ingen børn?

»Det er ikke så simpelt, for hvad er frihed og en god partner? Er der et modsætningsforhold mellem frihed og tryghed? Hvis du er helt fri, er du så tryg? Og hvis du er tryg, kan du så også være fri?«.