rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

Hej

Så er det søndag og min tur til at revse i dagens Politiken. Og denne gang er det regeringens ghetto-plan, jeg har kastet  mig over....

go' læselyst

kh Rushy

Bragt i Politiken  31.okt 2010

Rushy revser: Tvangsbehandling værre end sygdommen
Så kom det endelig, regeringens længe ventede ghettoudspil. Emnet og problemerne i disse såkaldte ghettoer har i en årrække fyldt avisernes forsider. Men politikerne skal have ros for, at de endelig har fået taget sig sammen og tænkt tanker for, hvordan vi får løst de problemer, der ligger begravet her.

Kigger man ned over de 25 punkter, må jeg tilstå at udspillet er endnu et behjertet forsøg på symptombehandling frem for en langsigtet strategi, som giver de berørte grupper incitament til at spille med og tage ejerskab på løsningerne. Det er pisk, tvang og sanktioner langt hen af vejen.

En gang så jeg en illustration af Roald Als, hvor en masse ikke-dansk udseende mennesker stod på et samlebånd på vej ind i en danskhedsmaskine. Når de kom ud på den anden side, var de klædt i rødt og hvidt, klaphatte på hovedet og røde pølser i hånden. Hvis vi havde en sådan maskine, vil det sikkert løse alle problemerne, fordi vi er så ivrige for at integrere og helst assimilere ikke-danskere i en fart.

Og jeg forstår godt iveren. For nogle år siden hørte jeg om et svensk projekt, hvor man havde opnået bemærkelsesværdige positive resultater ved at lave forældregrupper, hvor man underviste og forberedte førstegangsforældre i forældreskab. Med udgangspunkt i den model, foreslog jeg i en middagsradioavis, at man burde indføre obligatoriske mødregrupper i Danmark. Flere medier kastede sig over forslaget og jeg endte med en aftale om at komme i Deadline samme aften. Ordet obligatorisk vender jeg tilbage til.

Min hensigt med forslaget var, at man på den måde kunne få indvandrerkvinderne ud af hjemmene og møde andre kvinder med børn. Ved at sige, at det var obligatorisk, så kunne kvinderne bruge det som argument overfor evt. mænd og svigermødre og få lov til at deltage. Men som dagen skred frem ringede en del af mine venner og spurgte, hvordan man lige tvinger frie mennesker i mod deres vilje til at deltage i noget som helst. Og da jeg stod foran Kurt Strand 22.30 den aften, kunne jeg, som bryster mig af mine frihedsrettigheder, ikke få mig selv til at bruge ordet obligatorisk. Jeg ville da ikke selv tvinges til noget, så hvordan kunne jeg så stå og foreslå tvang for andre? Undskyld, Kurt Strand, for at jeg skoldede dig en smule, da jeg sprang fra min præmis.

Vi er nødt til at vælge en vej. Hvad vejer tungest? Vores iver, ønsker og lyst til at integrere nytilkomne borgere? Eller at overholde de menneskerettigheder og frihedsrettigheder, som vi ellers holder højt og bryster os af? Kristen Ketcher sagde forleden i Berlingeren, at man for bare ti år siden bestræbte sig på at undgå at krænke menneskerettighederne, når man lavede lovforslag i Danmark. I dag går vi helst over stregen og håber at det går.
Jeg er ikke i tvivl. Demokratiet er ikke ufejlbarlig og ikke altid den mest effektive styreform. Men alle de alternativer, vi ellers kan få øje på til demokratiet, er værre. I vores demokrati er tages der hensyn til mindretallet. Derfor er der heller ingen håndfaste og lette løsninger på de her problemer, der har fået lov til at eskalere over flere årtier.

Det går bare ikke at tvinge børn i vuggestuer eller børnehaver. Eller deres mødre i mødregrupper, selv om alle undersøgelser skulle vise, at det vil være til deres bedste. Det går heller ikke, at vi som samfund aktivt går ind og skaber et a-hold med privilegier, fordi man har det rigtige efternavn, mens man diskriminerer andre på grund af deres bopæl, indkomstforhold eller etnicitet. Uden at stille et alternativ op. Det er foreslået at straffe ved at tage børneydelsen fra forældre, hvis de ikke sender børn i børnehave. Det kunne jo tænkes, at nogle ikke havde råd? Hvad gør man så? Så straffer man dem bare dobbelt?

Jeg tror på, at vi skal vende argumentationen fra tvang til gulerod. For det er gulerødderne, der lokkes med, når f.eks. beskæftigelsesministeren ønsker, at de ældre udskyder efterlønnen og pensionen og dermed forbliver en integreret del af arbejdsmarkedet. Midlet er at gøre det attraktivt for de ældre at blive lidt længere. Hvorfor ikke bruge samme lokke-strategi over for de relativt få "ghetto-borgere", der ikke helt har forstået de mange fordele ved at leve på dansk?

Der bliver talt om, at vi skal til at føre højlydt værdikamp - mod Islam som det erklærede mål, hvis det står til DF. Ghettoer omtales som områder, der er uden for vores samfund, og som vi nu skal erobre tilbage. Sludder og vrøvl. Giv folk et alternativ, der er bedre end den måde, de i dag gør tingene på. Masser af forældre - også i ghetto-områder - kunne sikkert bruge en hjælpende hånd til at tackle de unger, som er blevet så utilpassede, at det kræver en ekstra indsats at få dem (forældrene og ungerne) tilbage på sporet. De er kun et minimalt fåtal, der bevidst fravælger det danske. Den store gruppe, man ønsker at nå med ghetto-udspillet, har blot problemer med at frigøre sig fra deres kultur, deres arv ... og deres sociale situation i øvrigt.

Jeg tror stadig på, at man kan bruge gode udenlandske eksempler, som f.eks. det svenske forældregruppe-projekt. Ikke indført som tvang, som jeg i sin tid foreslog, men som et tilbud, der er så godt, at man ikke kan lade være med at melde sig til det.

Hvad slags værdikamp er det V og K vil føre, når de med en knyttet hånd og trusler tror, at de får ryddet op i ghettoerne? Jeg tager afstand fra, at vi som samfund fratager særlige grupper deres frihedsrettigheder og retssikkerhed og reelt diskriminerer, som det passer os. Vi kræver, at nye borgere skal lære og efterleve de danske værdier - og det gør vi så med udanske metoder! En tvangsbehandling der er værre end sygdommen selv.