rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

Hej

En kommentar til hvordan suppe,fisk og is kan sætte røre i andedammen.

Her er min "Rushy Revser" fra Politiken søndag 5. septmber 2010.

kh Rushy

Jeg kommer til ramadanmiddagen, Özlem!!!

For nogle dage siden modtog jeg en invitation til en Ramadan-fest af Özlem Cekic, Medlem af folketinget for SF. Jeg takkede for invitationen og lovede at vende tilbage med et svar. Dels var det det praktiske med en barnepige jeg skulle have styr på og så var jeg lidt usikker på, hvad det var for et arrangement.

For nogle år siden, blev jeg inviteret til en anden Ramadanfest i den amerikanske ambassade. Jeg undrede mig over at jeg pludselig blev inviteret til en muslimsk fest, så jeg ringede op for at høre, hvem der ellers kom. "Der kommer alle mulige forskellige muslimer. Både privatpersoner og folk fra diverse bydele, moskeer og kulturcentre.", lød svaret. Jeg ville gerne deltage, men så skulle jeg inviteres som journalist, kvinde, foredragsholder, debattør eller forfatter, men i hvert fald ikke som muslim. Og jeg havde slet ikke lyst til at stå på en deltagerliste med alle mulige muslimer.

Når jeg står op om morgenen er min første tanke ikke, at jeg muslim, men om madpakkerne er smurt, om ungernes tøj er lagt frem Om jeg kan nå at tage et bad før jeg afleverer dem i skole eller vente til bagefter. Jeg tænker faktisk ikke meget over min religiøse identitet på daglig basis. Derfor blev jeg provokeret over at få en invitation som muslim, så meget at jeg endte med at sige nej tak til den aften.

Med den oplevelse i baghovedet, havde jeg mine forbehold over for Özlems invitation. Men de forbehold blev gjort til skamme, da jeg talte med hende. Hun fortalte, at invitationerne var sendt ud til en meget bred gruppe. Og selv om det var en fest i anledningen af Ramadanen, var det mere en kulturfest, hvor selv folketingsmedlemmerne fra Dansk Folkeparti skulle kunne være med uden at blive stødt på manchetterne. 

Siden har det være sjovt at følge Ramadan-festens tur gennem medierne. I starten af ugen kunne man læse at Lars Løkke Rasmussen ikke ville/kunne deltage, siden kom det frem at Socialministeren har tænkt sig at komme. Og så går det først i rundhyl.

Der er åbenbart ingen borgerlige folketingsmedlemmer der har lyst til at deltage, bortset fra Socialminister Benedicte Kjær. Til gengæld får hendes tilmelding vækket Martin Henriksen fra DF til dåd og helt op i det røde felt. Han mener at afholdelse af Ramadan-festen er det samme som at hive Islam ind på Christiansborg og hive Kristendommen ud.

Ved nævnelse af ordet Kristendom vågner Per Ørum Jørgensen pludselig op og kan se, at her er der noget, der kan bringe ham på banen og i avisen. Da religionsargumentet er taget, ser han sig nødsaget til at gå skridtet videre. Han indgiver nu en klage til folketingets formand med et krav om at stoppe den planlagte fest. Per Ørum Jørgensen er ligefrem rystet over, at Folketinget vil fejre en muslimsk fest.

"Tag lige en slapper drenge!", får jeg lyst til at sige. Helt ærligt, hvorfor er det lige, at I først kommer i tanke om at Islam er på vej ind på Christiansborg med en kulturfest, der afholdes for tredje gang? Hvad med de andre gange, hvor Klaus Hækkerup stod som arrangør den ene af gangene? Så vidt jeg kan se har Klaus Hækkerup da ikke taget synderlig skade af den omgang med Islam.

Desuden er det ikke første gang muslimer og Islam mødes på Christiansborg. Under den famøse krise udløst af nogle karikaturer af Profeten Muhammed for 5 år siden, blev der netop på Christiansborg afholdt en del møder, hvor flere hundrede muslimer deltog. Foreningen Demokratiske Muslimer blev netop dannet i Landstingssalen, og siden blev diverse lokaler stillet gratis til rådighed for møder i foreningen - både fredage og søndage.

Argumentet om, at fejring af en kulturel begivenhed i forbindelse med Ramadanen, skulle kunne hive kristendommen ud af Christiansborg er jo det rene sludder og vrøvl. Hvis Kristendommen og Christiansborgs kristne fundament er så skrøbeligt, at det kan rystes af et kulturelt arrangement, så har vores religiøse fundament et kæmpe problem. Hvorfor ikke vende den om og se det som et symbol på vores rummelighed. At vi er så stærkt forankrede i vores kristne tro og fundament, at vi ikke er bange for også at tage del i andre religioners højtider.

Der er lige så meget Islam i den Ramadan-fest som man finder i en ganske almindelig julefrokost på Christiansborg. Når jeg går deltagerlisten igennem kan jeg heller ikke få øje på ret mange imamer - lige bortset fra "Imam" Tøger, der i visse kredse betragtes som leder af en sekt, politisk parti eller hvad man ellers ynder at kalde denne avis’ chefredaktør. Så er der Sepp Piontek, ja måske kunne man forledes til at tro, at al hans fodboldsnak med en særlig dialekt kan fremstå som religiøs tale. Nej, en af de få som egentlig kunne forkynde religion blandt deltagerne, er tidligere Overrabbiner Bent Melchior. Mon han kan overtales til at missionere for Islam? Næppe!

Det næste man kunne frygte var, at Özlem ville servere halal-mad i Snapstinget. Og det går jo ikke. Nu er der ingen fra Dansk Folkeparti blandt deltagerne, men hvis der var, kunne de frygte at blive forpestet af den muslimske mad. Og det går jo slet slet ikke. Men her må jeg også gå forgæves, hvis jeg havde sat næsen op efter tyrkiske kåldolmer eller kebab. For menuen bliver tilberedt af Snapstingets egne kokke - og menuen lyder som noget, der kunne stamme fra hvilken som helst sølvbryllupsfest i det nordjyske, hvor man aldrig går fejl af suppe - steg - is - blot er stegen skiftet ud med fisk, har jeg ladet mig fortælle.

Med fare for at det bliver en rigtig festlig aften, hvor jeg kan risikere møde spændende mennesker, ser jeg frem til den. Og hvis der skulle være tvivl om min deltagelse, kan jeg hermed meddele med høj og klar røst: ”Jeg kommer, Özlem og jeg glæder mig.”