rushy.dk
blank
 
© Rushy Rashid Højbjerg 
Seneste Nyt
RSS

Seneste nyt fra rushy.dk

hej

et par ord om livet og døden

kh Rushy

---------------------------------

”Kvinde dør efter to påkørsler i København”

Hver eneste dag hører vi om folk, der dør i krig, i trafikken, ved uheld og alle mulige andre ulykker. Som en overlevelses mekanisme er man nødt til at have et filter, der søger for, at man ikke påvirkes personligt hver gang. For så kunne man ikke lave andet end at sætte sig ned og græde i 24 timer over alverdens ulykker. 

Sådan var det også for mig den 28. december. Julen og familie julefrokosten var vel overstået og jeg var i gang med at få ryddet al julepynten væk, mens jeg med et halvt øje fulgte med i TV2 News. Pludselig fanger mit øje en streamer, der fortæller om en voldsom ulykke ved Valby Hallen. Jeg stopper et øjeblik og får sagt højt til min mand, at det var da frygteligt tæt på, hvor vi bor, for så at fortsætte med mine gøremål. Pynten skal af og pakkes ned. Juletræet skal væk og så skal vi lige havet støvsuget, så ungerne ikke stikker sig på de mange grannåle. Mere tænker jeg ikke over den ulykke.

Men pludselig kommer det mere tæt på end jeg havde forestillet mig. Den kvinde som desværre mistede sit liv i den forfærdelig ulykke, var mor til et af børnene fra min datters gamle børnehave. Pludselig er det ikke bare en overskrift, men et menneske af kød og blod. En mor, en kone, en kollega, en forældre som man har lavet legeaftaler med… Jeg fik et chok og lige siden har det kørt som en film, alle de gange man har talt med hende, hendes smil, hendes omsorg for sine børn. Jeg kunne slet ikke kapere at hun ikke var til mere.

Jeg aner ikke hvad der er sket. Jeg ønsker ikke at vide i detaljer, hvor slemt det var. Men hvor er dog uretfærdigt, at en lille familie på et splitsekund bliver revet midt over på denne brutale måde. Der er ingen forklaringer, der kan retfærdiggøre det tab, som familien har lidt. At det påvirker mig så meget helt ud i tredje fjerde led, så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det må være at være hendes nærmeste pårørende. Må Gud give dem styrke og mod til at komme igennem denne svære tid.

Men tankerne kører rundt i hovedet på en. Hvad er det, vi skal lære af dette her?

Døden er ubarmhjertig og kan ramme en når som helst, hvor som helst. Men til dagligt har vi så travlt, at det sidste vi har lyst til er, at give plads til en tanke om døden, om ikke at være til mere.

Den vigtigste lære er vel, at vi skal glæde os over livet, hver eneste dag. Tænke over, hvordan man går fra hinanden. Hvem ved, om det er sidste gang man ses.

Hvil i fred Sanne Houlberg.